Kunstnersammenslutningen PRO: Open Mind
2 apr 201630 apr 2016

Det er med stor glæde og forventning, at Gammelgaard endnu engang kan byde velkommen til kunstnerne fra PRO. Med sine 54 år er PRO en af de ældre danske sammenslutninger, der tidligere udstillede fast på Charlottenborg, inden denne blev omdannet til international kunsthal. De har siden styrket deres indre vitalitet og sammenhold ved i stedet at tage ud i landet med deres udstillinger og møde publikum, hvor de lever og bor.

Jette With. PR foto - Gammelgaard
Jette With. PR foto – Gammelgaard

Faste medlemmer på årets udstilling er Bent Hedeby Sørensen, Claus Bojesen, Gunnar Bay, Hans Kjær, Hans Tyrrestrup, Jette With, Jon Gislason, Marie-Louise Exner, Nina Maria Kleivan, Steen Rasmussen, Tine Hind og Torben Heron. Og derudover er tre gæster inviteret.

Første gæst er Martin Nore, der efter adskillige år i krigszonen er vendt tilbage med traumer. Og han har derfor bogstaveligt talt kastet sig over den kunstneriske proces og herigennem formået at bearbejde sine krigstraumer – på en måde, der ikke blot er terapeutiske øvelser, men som også resulterer i unikke værker, der kommer ud over kanten og giver publikum en påmindelse om krig og fred.

Anden gæst er den syriske fotograf Issa Touma, der med sin placering og bopæl ligeledes har haft krigen tæt inde på livet, og han har registreret ødelæggelserne med alt, hvad det indebærer af bombehuller og nedstyrtede bygninger, døde landsmænd, familie og venner. Er det kunst? Eller er det reportage? Eller en visuel dagbog? Det er virkeligheden udtrykt i et kunstnerisk medie.

Tredje og sidste gæst er Natalie Mégard, der også var med som gæst på udstillingen i 2014. Hun arbejder med rumlige installationer, som gennem deres ro og konstruktive udtryk – og med klare poetiske farver – giver publikum en både positiv og æstetisk oplevelse.

Kilde: Gammelgaard

Gammelgaard

Gl. Klausdalsbrovej 436
2730 Herlev

Tor-søn 12-17, man-ons lukket.

Gratis entré

Kontakt

+45 44525812

Del

'Kunstnersammenslutningen PRO: Open Mind'

Facebook