Efterkrigstidens danske kunst udfolder sig i flere forskellige retninger. I museets samling ligger hovedvægten på kredsen omkring Linien ll. Denne kunstnersammenslutning starter som et dadaistisk opgør med de herskende kunstneriske holdninger, men udvikler sig hurtigt til at blive forum for den konkrete kunst i Danmark med livlige kontakter til den internationale kunstscene.

Kunstnerne omkring Linien II forsøger at udvikle et universelt og rationelt formsprog, der bygger på geometriske principper og få grundfarver. En række af gruppens mest fremtrædende medlemmer er repræsenteret på museet. Det gælder Richard Mortensen, Gunnar Aagaard Andersen, Preben Hornung, Søren Georg Jensen og Richard Winther. Særligt skal dog fremhæves de omfattende samlinger af Paul Gadegaard og Albert Mertz.
Kilde: Sorø Kunstmuseum
Storgade 9
4180 Sorø
Tir-søn 11-16
Tor 11-18
Fra april:
Tir-søn 11-17
Tor 11-18
Entré til udstillinger
Voksne: 80 kr
Under 18 år: Gratis
+45 57832229