Jacob Remin: Harvesting the Rare Earth
28 jan 201719 mar 2017

Anbefalet under Det skal du se! uge 4
Med udstillingen Harvesting the Rare Earth præsenterer Jacob Remin et spekulativt nær-fremtidsscenarie, hvor mineselskaber høster sjældne jordarters metaller med genetisk modificerede organismer.

Sjældne jordarters metaller er en essentiel del af vores elektroniske udstyr og infrastruktur, og det stigende forbrug kræver stadig større ressourcer til produktion af teknologien. Det er umuligt at forestille sig vores nuværende samfund uden brug af sjældne jordarter, og selve udvindingen har store miljømæssige konsekvenser og giver anledning til bekymring. En alternativ kilde til de sjældne jordarter er genudvinding af materialer fra udtjent hardware, også kendt som e-waste.

Pressefoto

På gigantiske lossepladser fulde af alverdens teknologiske vragdele sorteres og høstes allerede ædelmetaller og data i resterne fra den globale elektronik-produktion. Udstillingen Harvesting the Rare Earth portrætterer en verden, hvor mineselskaber har udviklet genetisk modificerede organismer til at høste sjældne jordarters metaller for så at genanvende disse i produktionen af nye devices.
I dette hybride landskab bestående af modificeret biologi, udtjent teknologi, metaller og mineraler møder man optagelser fra verdens største elektroniklosseplads, Agbogbloshie i Ghana og en simulering af en e-waste kirkegård, hvor genmodificerede sommerfuglelarver kravler rundt for at høste metallerne.

I en udveksling mellem konkrete og spekulative problematikker undersøger Harvesting the Rare Earth de økologiske og menneskelige konsekvenser som følge af vores nuværende teknologiske forbrug og afhængighed af samme.

Kilde: OVERGADEN Institut for samtidskunst

O—Overgaden

Overgaden Neden Vandet 17
1414 København K

Tilgængelighed:

Niveaufri adgang - nej
Handicaptoilet - nej

Gratis for ledsager - ja

Tirs-fre 13-18
Tors 13-20
Lør-søn 11-18

Gratis entré

Kontakt

+45 3257 7273

Jacob Remin: Harvesting the Rare Earth
28 jan 201719 mar 2017

Del

'Jacob Remin: Harvesting the Rare Earth'

Facebook