Museets samling af guldalderkunst kan betegnes som en lille perle. Den indeholder værker af bl.a. C.W. Eckersberg, Dankvart Dreyer, Constantin Hansen, Christen Købke, J. Th. Lundbye, Vilh. Marstrand, Martinus Rørbye og P.C. Skovgaard.

Motivisk set dækker samlingen de væsentligste emner, der optog tidens kunstnere. De små intime portrætter afspejler de nye borgerlige idealer.
Landskaberne står centralt med fornemme eksempler på kunstnernes tolkning af tidens nationalromantiske strømninger.
I denne motivkreds samt i skildringerne fra egnens middelalderkirker anes professor N.L. Høyens nationalpolitiske program.
Samlingen rummer endvidere eksempler på fine studier fra den romerske campagne, der hylder lyset, ruinerne og det italienske folkeliv.
Kilde: Sorø Kunstmuseum
Storgade 9
4180 Sorø
Marts: Tirs-søn 11-16
Tors: 12-18
April: Tirs-søn 11-17
Tor 12-18
Entré til udstillinger
Voksne: 80 kr
Under 18 år: Gratis
+45 57832229