GLASUR – keramisk og glaskunstnerisk design
25 feb 201723 apr 2017

I tidernes morgen kom leret og pottemageriet. Så kom glasset: som glasur-tætning og udsmykning af krukker og krus, som brugs- og kunstglas. Den tætte samklang mellem ler og glas, mellem masse og overflade, form og udsmykning, går tusindvis af år tilbage og er fortsat i moderne tid, hvor det smelter helt sammen i eksperimenter med materialer og teknikker. – Udstillingen fortæller om nye tendenser og viser værker af glaskunstnere og keramikere, der arbejder frit i forhold til de traditionelle barrierer.

– Tiden er inde til at vise nogle af de fantastiske, overdådige og sanselige glasur-stykker, som flere af vore internationalt berømte keramikere har skabt i de senere år, side om side med spændende eksempler på unge glaskunstneres nye tilnærmelser til keramikken. Udstillingen omfatter glasurernes imitationer af naturens overflader – sten, lava, rimfrost, sne, mos og lav – og de nærmest alkymistiske forsøg på at lave overflader, der imiterer guld og sølv, den kemiske baggrund for glasurernes farver og andre vovede eksperimenter.

Ida Wieth: Both sides now, 2016

Udstillingen omfatter også eksempler på materialer og redskaber samt eksempler på klassiske kunstneres brug deraf.

Med Glasur – kemi, masse og myte, materialernes muligheder kan der således ses værker af keramikerne Ursula Munch Petersen, Bente Skjøttgaard, Pernille Pontoppidan Pedersen, Christina Schou Christensen og Gitte Jungersen og af glaskunstnerne Ida Wieth, Karen Lise Krabbe, Maria Koshenkova, Pernille Braun og Therese Waenerlund. Udstillingen er arrangeret i samarbejde med Hempels Glasmuseum i Odsherred. Kuratorer er fhv. direktør for Designmuseum Danmark: Bodil Busk Laursen og udstillingsarkitekt: Bettina Køppe – sammen med Benedicte Bojesen, Sophienholm.

Kilde: Sophienholm

Sophienholm Kunsthal

Nybrovej 401
2800 Kgs. Lyngby

Tirs-tors 11-20
Fre-søn 11-17

Parken er åben alle dage 7-20

Entre : 75 kr
Studerende / pensionister: 55 kr
Børn under 18 gratis

Der er gratis entré i parken

Kontakt

+45 45976500

Del

'GLASUR – keramisk og glaskunstnerisk design'

Facebook