Forvandlinger – Moderne myter i dansk kunst
10 okt 201524 jan 2016

Museet sætter spot på dén danske billedkunst, der udfolder sig i første halvdel af det 20. århundrede, med værker af malerne William Scharff, Vilhelm Lundstrøm og Axel Salto og billedhuggerne Kai Nielsen, Johannes C. Bjerg og Svend Rathsack. I stilsøgende og meget appellerende skildringer af den nøgne krop udfolder de dialog med det gryende moderne velfærdssamfund.

Kai Nielsen: Venus og Paris, Kærlighedspar, 1917. Statens Museum for Kunst.
Kai Nielsen: Venus og Paris, Kærlighedspar, 1917. Statens Museum for Kunst.

I det offentlige rum, møder vi ofte skulpturer, vægmalerier eller andre typer udsmykninger på pladser, i parker, sportsanlæg samt offentlige bygninger. Nogle gange stopper vi op og bemærker måske, at der ofte er tale om en skulptur med fokus på det nøgne legeme. Vi ser enten en moderne sportsudøver, en kvinde eller mand, eller et motiv med litterær inspiration især fra den antikke digter Ovids erotiske historier fra bogen Metamorfoser (Forvandlinger). Både i store udsmykninger og i enkeltstående værker møder vi motiver, hvor det nøgne, sunde menneske, moderskab, biologi og mytologi bliver ingredienser i kunstnernes livtag med de moderne livsformer, og perioden vrimler med kunstværker med børn og mødre og det frie menneske i den omgivende natur. Værkerne er udført med inspiration fra antikken, den italienske renæssances klassiske stil og barokkens frodige former, som blev populære stilarter i genrejsningen af samfundet i starten af 1900-tallet.

I Faaborg Museums nærområde møder vi eksempelvis Gerhard Hennings spændstige statuer, Faaborg-pigen på Faaborg Stadion og Danaë, Kongens Have i Odense, eller Kai Nielsens vitale Ymerbrønd på Torvet i Faaborg og på Faaborg Museum. For ikke at tale om de mange Kai Nielsen skulpturer, der altid står fremme på Faaborg Museum. Forvandlinger kaster dermed nyt lys på en kunstnerisk retning og stil, der har haft stor folkelig udbredelse og popularitet, og som den dag i dag minder os om en blomstrende periode i dansk kunst.

Faaborg Museum

Grønnegade 75
5600 Faaborg

Ons-søn 11-16

Entré til udstillinger
Under 18 år: Gratis entré

Kontakt

+45 62610645

Forvandlinger – Moderne myter i dansk kunst
10 okt 201524 jan 2016

Del

'Forvandlinger - Moderne myter i dansk kunst'

Facebook