Diasporic frequencies : Sacred ecopoetics
9 nov 202318 feb 2024

Jeannette Ehlers, We’re Magic. We’re Real (From sunset to sunrise), #10, 2020-21. Foto: Christian Brem

Betalt indhold

Pressemeddelelse:

Diasporic Frequencies : Sacred Ecopoetics.
Jeannette Ehlers med Lydia Östberg Diakité og patricia kaersenhout
co-kurator Awa Konaté

Udstillingen binder Jeannette Ehlers’ kunstneriske arbejde om magtens koloniale indflydelse sammen med Konatés residency ophold og forskning i dannelse, kolonihistorie og den afrikanske diaspora på Rønnebæksholm i 2022.

Gennem fotografier, som aldrig før har været vist i Danmark, kraftfulde installationer og et helt nyt videoværk, har udstillingen til formål at diskutere og synliggøre de langvarige mønstre i europæisk kolonialisme samt følelser af maroon spiritualitet og visdom.

Til udstillingen afholdes et offentligt samtaleprogram omkring dannelse, kolonihistorie og diaspora og en poesisalon. Se mere under ‘Det sker’.

Jeannette Ehlers er en københavnsk kunstner af dansk og trinidadisk afstamning. Ehlers praksis tager form eksperimentelt på tværs af fotografi, video, installation, skulptur og performance. Hun er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2006. Ehlers’ værker arbejder ofte med dekoloniale hjemsøgelser og forstyrrelser, og hun insisterer på muligheden for empowerment og healing i sin kunst, idet hun ærer arven af modstand i den afrikanske diaspora. Hun forener det historiske, det kollektive og det rebelske med det familiære, det kropslige og det poetiske. Med forfatteren Lesley-Ann Browns ord: “Ehlers minder alle, der deltager i eller ser på hendes arbejde, om, at historien ikke er fortid.”

Lydia Östberg Diakité er en kunstner, der arbejder på tværs af performance, video, tekst og koreografi – ofte kombineret i installatoriske og performative formater. Med sin praksis formidler Lydia Östberg Diakité komplekse, spekulative fortællinger om temaer såsom identitet, magt, arv, populærkulturelle referencer og performative gestus. Lydia Östberg Diakité er uddannet fra Den Danske Scenekunstskoles Danse- og Koreografistudier i 2017 og har siden arbejdet og turneret med adskillige værker internationalt: immortal summit (2021) og A Choreographic Conversation (2021), skabt sammen med BamBam Frost; CRY BABY (2020) og FIEBRE (2018), co-signed af Tamara Alegre og Marie Ursin og vinder af The ImPulsTanz Young Choreographers’ Awards – 8t:ension series 2021. Diakité er medstifter af Dance Cooperative (2019), som er et kunstnerdrevet atelier i København.

patricia kaersenhout er født i Holland, men en efterkommer af surinamske forældre. patricia kaersenhout kunstneriske praksis er en udvidet rejse, hvor hun undersøger sin surinamske baggrund i forhold til sin opvækst i en vesteuropæisk kultur. Den politiske tråd i hendes arbejde rejser spørgsmål om den afrikanske diasporas bevægelser og dens relation til feminisme, seksualitet, racisme og slaveriets historie. Hun anser sin kunstpraksis for at være social. Med sine projekter styrker hun (unge) farvede mænd og kvinder og støtter marginaliserede mennesker. Ved at afsløre glemte historier forsøger hun at genvinde værdighed og skabe transformativ retfærdighed. Hun har ofte udstillinger i Holland og i udlandet.

Awa Konaté er kurator og kunstkonsulent med base i hhv. København, Abu Dhabi og London. Hendes kuratoriske praksis er forankret i arkivalieresearch, dekolonial teori og sort feministisk antrit med interesse for både kamerabaserede praksisser og multidisciplinærer kunstnere fra det afrikanske kontinent og sorte diaspora. Som kurator arbejder hun med udstillinger, kommissioner, og offentlige programmer og har i den forbindelse blandet andet arbejdet med internationale institutioner såsom Serpentine Galleries, South London Gallery, The Showroom, og Kunsthal Charlottenborg. Hun er af og til skribent og hendes tekster er heriblandt blevet udgivet i Third Text, Phaidon, Foam Magazine, og Deutsche Börse Photography Foundation Prize. Derudover er hun grundlægger af den kuratoriske platform Culture Art Society (CAS) og til daglig kurator ved Guggenheim Abu Dhabi.

Dette indhold er produceret i samarbejde med et udstillingssted som en del af udstillingstedets Artguide-abonnement hos kunsten.nu.
Kunsten.nus uafhængige redaktion har intet at gøre med indholdet.

Rønnebæksholm

Rønnebæksholm 1
4700 Næstved

Tors-lør 12-17
Søn 12-16

Entré til udstillinger
Børn under 18 år og studerende: Gratis entré

Kontakt

+45 55 88 30 30

Diasporic frequencies : Sacred ecopoetics
9 nov 202318 feb 2024

Del

'Diasporic frequencies : Sacred ecopoetics'

Facebook