Deportationsregimet: Kunstneriske reaktioner på tvangsudvisning som statslig praksis og levet erfaring
9 sep 201616 dec 2016

Anbefalet under Det skal du se! uge 36
Deportation er en stats tvangsudvisning af ‘uønskede fremmede’. Hvert år udvises hundredetusindvis af afviste asylansøgere samt irregulære og udokumenterede migranter med tvang fra det land, de har migreret til, og sendes tilbage til deres oprindelsesland mod deres vilje. Mange af dem vil efterfølgende migrere igen og bidrager dermed til den såkaldte globale deportspora – en diaspora, hvis migrationscyklus ikke standses af deportation. Offentligheden får kun meget lidt at vide om, hvordan deportationer rent faktisk udføres, om den skæbne, der venter de udviste efter deres tvungne tilbagerejse, hvordan det føles at leve med truslen om udvisning hængende over hovedet, og hvad der får folk til atter at migrere på trods af udsigterne til at blive deporteret igen.

Mailchimp-DeportationRegime-DA-590x332CAMP har inviteret kunstnerne Ghazel (Iran/Frankrig) og Daniela Ortiz (Peru/Spanien) samt det kunstnerdrevne medielaboratorium Studio Revolt (Cambodja, USA, Japan) til at undersøge disse spørgsmål i centrets nye udstilling Deportationsregimet. De tilhører en voksende gruppe kunstnere, der gennem deres kunst undersøger, hvad det vil sige at være (im)migrant eller eksileret ‘anden’, og som i den forbindelse har skabt værker om praksisser, erfaringer og modstand i forhold til deportation.

Deportationsregimet præsenterer tre installationer og live performances under ferniseringen og i løbet af udstillingsperioden, som kan hjælpe os med at forstå logikken bag deportation. Læs mere om udstillingsbidragene her.

I forbindelse med Deportationsregimet afholdes også foredrags- og kunstbegivenheden “Deportspora: When deportation becomes a way of life” (link: http://campcph.org/events/deportspora) den 29. oktober kl. 14–17. Her undersøges centrale aspekter af deportspora-begrebet gennem flere indslag:
– et foredrag ved antropologen Shahram Khosravi om post-deportation for afghanske asylansøgere, der er blevet udvist af Sverige
– en performance af Ghazel inspireret af udokumenterede migranter ‘i transit’ i Paris
– en kunstnerpræsentation af Daniela Ortiz, der diskuterer to forskellige juridiske principper, der er med til at kontrollere migration og retten til statsborgerskab: ‘Jus Soli’ (jordens ret, statsborgerskab bestemt af fødested) og ‘Jus Sanguinis’ (blodets ret, statsborgerskab bestemt af afstamning)
– “Verses in Exile”, en spoken word performance af Kosal Khiev (poet, tattoo kunstner, artist-in-residence hos Studio Revolt, USA/Cambodia) om fængselsafsoning og tvangsudvisning.

Formidling & praktisk information
Udstillingen er åben fra 9. september – 16. december 2016 og ledsages af et gratis udstillingskatalog (der kan downloades i en engelsk og dansk version fra http://campcph.org/press fra 6. sept.) med et essay om deportationsregimet af lektor Julia Suárez-Krabbe og et essay om detention og deportation af antropolog Shahram Khosravi.

CAMP tilbyder endvidere gratis omvisninger i udstillingen hver lørdag fra kl. 15–16 ved omvisere med migrant- og flygtningebaggrund fra CAMP og Trampolinhuset.

Deportationsregimet er kurateret af CAMPs daglige ledere, Frederikke Hansen og Tone Olaf Nielsen, og er støttet af: Images 2016 / Foreningen Roskilde Festival / Københavns Kommune: Kultur- og Fritidsudvalget / Statens Kunstråd / Knud Højgaards Fond / Private sponsorer.

Kilde: CAMP / Center for Migrationpolitisk Kunst

CAMP / Center for Migrationspolitisk Kunst

c/o Trampolinhuset
Thoravej 7, stuen
2400 København NV

Tir-ons, fre 13-18, lør 14-17, lukket sidste fre og lør i hver måned

Entré til udstillinger

Kontakt

+45 7214 0766

Deportationsregimet: Kunstneriske reaktioner på tvangsudvisning som statslig praksis og levet erfaring
9 sep 201616 dec 2016

Del

'Deportationsregimet: Kunstneriske reaktioner på tvangsudvisning som statslig praksis og levet erfaring'

Facebook