Dan Schein og Anna Ilsley: Dearly Beloved
20 sep 201912 okt 2019

Til udstillingen Dearly Beloved har Dan Schein inviteret kunstneren Anna Ilsley til at medudstille. De to kunstneres værkpraksisser præsenteres side om side og går i dialog med hinanden på en udstilling, der helliger sig maleriets sensuelle og pittoreske kvaliteter. Begge kunstnere tager udgangspunkt i en figurverden, hvor logiske love og almen afholdenhed er kastet bort til fordel for et univers af karaktertyper, der lader sig opsluge af natur, sex, hinanden og dem selv.

Dan Schein
Dan Schein: Green Juice, 2018. Pressefoto.

Hvor Scheins velkendte ekspressive og voldsomme penselstrøg byder velkommen til en verden af absurditeter, mystiske og mytiske scener, forener Ilsley det nærmest sensitive transparente maleri med kvindelig seksualitet. Den nøgne kvinde er et kunsthistorisk arkemotiv, der indtil for få hundrede år siden udelukkende blev skabt af (og til) det mandlige blik. Kvindens seksualitet har i den sammenhæng både været en kuriositet og et emne for debat og skam. Ilsley genfortæller og -fortolker den nøgne kvindekrop, hvor det mandlige blik er udeladt til fordel for Ilsleys eget. Resultatet er en kærlig og humoristisk behandling af den kvindelige seksualitet.

Samme kærlighed og humor findes hos Schein, som også præsenterer sine figurer med et overskud og en let overbærenhed.

Dearly Beloved er en udstilling, hvor maleriet med sin narrative styrke udforsker og behandler de sider af menneskets levede liv, der ikke nødvendigvis altid er sat til offentligt skue, men som ikke desto mindre er en væsentlig del af menneskeligheden selv.

Kilde: Galleri Christoffersen

Galleri Tom Christoffersen

Skindergade 5
1159 København K

Ons-fre 12-18
Lør 11-16

Gratis entré

Kontakt

+45 33917610

Dan Schein og Anna Ilsley: Dearly Beloved
20 sep 201912 okt 2019

Del

'Dan Schein og Anna Ilsley: Dearly Beloved'

Facebook