Corner 90 år. Hjørnelandskabet
19 mar 202218 apr 2022

Corner logo.

Anbefalet under Det skal du se! uge 11

Det er faktisk såre simpelt: Kunstnersammenslutningen Corner fik sit navn fordi den bygning i indre København, hvor den første udstilling fandt sted i 1932 havde fået det fancy engelske navn: Corner-bygningen. Bygningen er for længst fortid, men kunstnernes sammenslutning bestod og beholdte sit navn. Siden har de haft hjemme mange steder og de seneste 14 år på Sophienholm i Lyngby. Kredsen af kunstnere er kun blevet større, og i dag er Corner Danmarks næststørste kunstnersammenslutning med en stor mangfoldighed i både udtryk og alder og endda nationalitet blandt kunstnerne. I anledningen af 90 års fødselsdagen deltager hele 35 på jubilæumsudstillingen.

Udstillingen har i år fået et tema, ”Hjørnelandskabet”. Det er ikke kun ment som et ordspil på det historiske navn, men også den dybere mening der efterhånden viste sig gennem årtierne, hvor sammenslutningerne gav stemme til den kunst, der viste verden fra en mangfoldighed af synsvinkler, frem for skiftende ensporede moderetninger. Samtidig med at temaet selvfølgelig rummer et hint til den fællesnævner, der fra starten har været for Corners kunstnere: Kærligheden til landskabet som motiv. “Hjørnelandskabet er som skabt til Sophienholm med 90 års udstillingen, der strækker sig fra Mezzaninen i syd gennem hovedhuset, cobrarummet og staldloftet ud mod nordvest til junglen i væksthuset. Et godt, langt, favnende, frodigt landskabeligt hjørne”, siger Jens Bohr, medlem af Corners ledelse.

En af de ting, der har karakteriseret Corner fra starten, er deres åbenhed over for andre kulturgenrer. Både digtere og forfattere har flokkedes og samarbejdet med Corner, og ikke mindst musikken har altid være en fast bestanddel af udstillingerne. Og også denne gang vil der være en række livearrangementer i løbet af udstillingen. ”Det siges altid at være en fest, når Corner udstiller, så jeg tror hele halvfems år fødselsdag og at vi endelig kan se kunst helt uden restriktioner, kun vil gøre festlighederne større” siger Barbara Læssøe Stephensen, chef for Sophienholm.

Kilde: Sophienholm Kunsthal.

Sophienholm Kunsthal

Nybrovej 401
2800 Kgs. Lyngby

Tir-fre 11-20
Lør-søn 11-17.

Parken er åben alle dage 7-21

Entre : 70 kroner.
Børn under 18 gratis.

Der er gratis entre i parken.

Kontakt

+45 45976500

Del

'Corner 90 år. Hjørnelandskabet'

Facebook