Christian Klintholm: Sunlight on a Broken Column
2 mar 201831 mar 2018

Anbefalet under Det skal du se! uge 9
I billedkunstneren Christian Klintholms udstillinger, er det fotografiet som medie han er interesseret i. Som kommunikationsbærer med kommercielle og informative intentioner, indgår fotografiet typisk i bestemte rammer, hvor det belyser verden rent visuelt, fra et bestemt perspektiv.

I udstillingen “Sunlight on a Broken Column” undersøger Klintholm fotografiet, dets former, funktioner og de hverdagslige sammenhænge, det indgår i. Hvad sker der med fotografiet, når det bliver brugt som illustration i en avis, eller bliver præsenteret som en gadeplakat?

”Jeg er overordnet set interesseret i fotografiet som medie, med alt hvad det indebærer: Dets historie, dets placering i kunsten, dets funktion i hverdagen (som kommunikationsbærer og magtinstrument), hvordan det interagerer med beskueren og optræder som digitalt eller fysisk objekt, hvordan billeder tilfører og får betydning osv. osv. osv.” uddyber Christian Klintholm.

Hvordan bruges fotografiet? Hvor vises det? Hvordan får det betydning? Disse spørgsmål står centralt i Klintholms praksis, hvor kunstfotografiets vante rammer synes at sprænges, så det viser sig fra nye sider.

Pressefoto

I serien lader Klintholm  sine værker gå i dialog med den fysiske verden og de objekter, der berører vores hverdagsliv her og nu. Dermed opereres der med hverdagsgenstande såsom aviser, ​plakater​ og lysbilledapparater​, og ikke mindst bliver selve udstillingsrummets fysiske karakter en væsentlig del af “Sunlight on a Broken Column” som helhed.

Christian Klintholm (1990). Uddannet fra Fatamorgana (2012) og BA Kunsthistorie. Medstifter af det udstillingsstedet ”The Toilet” og det nyåbnede udstillingssted for kunstbøger Bladr. Klintholm har udstillet på en lang række udstillingssteder og gallerier f.eks. Kvit Galleri, Copenhagen Photo Festival, Kunsthal Charlottenborg.

Kunstneren er til stede ved ferniseringen den 2. marts kl. 16.00

Kilde: Galleri Grundstof

Galleri Grundstof

Vestergade 62
8000 Aarhus C

Ons - fre 13–18 og lør 11 - 15

Gratis entré

Kontakt

+45 2452 7332

Christian Klintholm: Sunlight on a Broken Column
2 mar 201831 mar 2018

Del

'Christian Klintholm: Sunlight on a Broken Column'

Facebook