Cats – The Exhibition
9 jun 20248 sep 2024

Lige åbnet

Udstillingen viser nye værker af svenske Maja Li Härdelin (f. 1989), der dimitterede fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i København i 2023. Udstillingen er en del af 44Møens program PS44, der siden 2014 har været dedikeret til solopræsentationer af nyuddannede kunstnere fra de danske kunstakademier.

Härdelin viser videoværket Skilda världar (Forskellige verdener), hvis titel er lånt fra en svensk sæbeopera, der blev sendt fra 1996 til 2002. Dokumentariske optagelser er blandet med førstepersons-perspektiver og refleksioner over krop, materie og hukommelse.

Udstillingen rummer tillige et lydværk, der er inspireret af Johan Sebastian Bach og John Cage, samt en skulptur, hvor 68 kg kattemad med rejesmag er kombineret med en sofa fra 1800-tallet – en såkaldt Gustaviansk sofa, der spiller en vigtig rolle i svensk kulturhistorie.

Udstillingen er kurateret af Julia Rodrigues. Udstillingen og programmet PS44 er generøst støttet af Det Obelske Familiefond.

Kilde: Kunsthal 44Møen

Kunsthal 44Møen

Fanefjordgade 44
4792 Askeby

Lukket for sæsonen

Entré 60 kr.
Under 18 år: Gratis adgang.

Kontakt

+45 2883 2483

Cats – The Exhibition
9 jun 20248 sep 2024

Del

'Cats – The Exhibition'

Facebook