Jason M. Allen: Théâtre D'opéra Spatial, 2022. Billedet var genereret af A.I.-algoritmen MidJourney og vandt – kontroversielt – førstepræmien i kategorien digitale billeder på The Colorado State Fair. De amerikanske patentmyndigheder har sidenhen afgjort, at Allen ikke kan eje rettighederne til værket, da det er genereret af en maskine. Foto: Public Domain.
Harun Farocki: Deep Play, 2008. Værket analyserer, hvor meget information, der kan trækkes ud af en simpel begivenhed som en fodboldkamp. Spillernes bevægelsesmønstre, hastighed, publikums lydniveau, signaler fra overvågningskameraer registreres og vises synkroniseret på skærme i installationen. Nasjonalmuseet for kunst, arkitektur og design Oslo. Foto: Gavin Jantjes.
Obvious: Edmond de Belamy, 2018.
Eksempel på Googles Deep Dream. Vincent van Gogh, Selvportræt med grå filthat, 1887. Foto genereret via Dreamscope.
Fiktionens velnok mest berømte – og berygtede – A.I.: Hal9000 fra Stanley Kubrick's Rumrejsen 2001 (1968). Grafik af Cryteria, Wikimedia Commons.
Kristoffer Ørum: Frihed, Lighed og Hip Hop (2023) er er et A.I.-baseret projekt, der forestiller sig en historisk parallelvirkelighed, hvor Hiphoppens parløb med arbejderbevægelsen er fundamentet for et utopisk samfund.
Algoritmen PULSE kan forbedre opløsningen på pixelerede bileder. Processen afslører dog også datasættets racemæssige bias som her, hvor et ekstremt pixeleret portræt af præsident Barack Obama forvandles til en hvid mand. Foto: Twitter/@Chicken3gg.
Billeddatabasen Getty Images har sagsøgt Stable Diffusion for at træne firmaets A.I. på 12 millioner billeder uden tilladelse. Beviset? At en forvreden version af Getty Images' vandmærke begyndte at optræde i mange af de billeder, som algoritmen genererede.
Petr Valek bruger A.I. til at skabe groteske og surrealistiske tableauer.
En A.I. er blvet bedt om at skabe en serie familieportrætter af amerikanske "Rednecks". Den stereotypiske fremstilling betoner bl.a. hudfarve, overvægt, jagttrofæer og våben som centrale elementer.