Regelbau 411

Regelbau 411. Foto: Janni Laumann Follesen.

Regelbau 411 er en international kunsthal for lyd-, lys- og videokunst.

Kunsthallen viser stedspecifikke udstillinger i to bunkere fra 2. verdenskrig på den sydligste spids af halvøen Thyholm med udsigt til strandenge, Limfjordens vande og Oddesundbroen. Med udgangspunkt i bunkernes særlige akustik og labyrintiske arkitektur udforsker Regelbau 411 samtidskunstens immaterielle og transitoriske medier.

Regelbau 411 fokuserer på kunst, som giver perspektiver på den menneskelig tilstand i nutidens globaliserede og digitaliserede samfund. Det er kunst, som arbejder med den teknologiske og menneskelige udvikling i samtidens medie- og billedkultur.

Kunsthallen er skabt af frivillige og arbejder for at skabe fællesskab og kulturudvikling i samarbejde med lokale borgere og organisationer. Regelbau 411 ledes af de to kunsthistorikere og kuratorer Matilde Best og Simon Thykjær.

Kilde: Regelbau 411

Regelbau 411

Hovedvejen 1
Oddesund Nord
7790 Thyholm

Kontakt

+45 29 27 64 97 | +45 23 63 79 04

I udstillingsperioder: Alle dage 10:00-17:00

Gratis entré

Del

'Regelbau 411'

Facebook