Signe Klejs & Christian Windfeld: TILFLUGT
4 sep 202211 sep 2022

Pressefoto.

Anbefalet under Det skal du se! uge 35.

Radar i Aarhus og Regelbau 411 på Thyholm gået sammen med kunstneren Signe Klejs og komponisten Christian Windfeld for at skabe et samarbejde og en dialog, der går på tværs af faglige, fysiske og institutionelle rum.

Ved at fusionere de institutionelle praksisser, repræsenteret ved Radar som spillested og Regelbau 411 som kunsthal, er der arbejdet med udgangspunkt i idéen om et nyt format, der udfordrer traditionelle forestillinger om den performative koncert og den stedsspecifikke udstilling.

Sand, slagtøj og lyd indgår i udstillingen TILFLUGT, der reflekterer over de narrativer og forestillinger, der knytter sig til de to lokationer og menneskets søgen efter et helle i en kaotisk verden.

I denne kontekst peger udstillingen mod meditationen og ritualet som åndelige rum, hvor de besøgende kan søge tilflugt. På mere end hundrede kilometers afstand, og i en simultan begivenhed af otte dages varighed, bindes Radar og Regelbau 411 sammen. Hér opløses tiden for en stund, og afstande flettes sammen i en cyklisk evighed.

Signe Klejs (DK) arbejder ofte tværæstetisk og stedsspecifikt. Med et element af forandring, og i samspil med omgivelserne, udfordrer hun idéen om værkets sublimitet og minder os om, at i morgen er forskellig fra i går.

Christian Windfeld (DK) er uddannet solist fra Det Jyske Musikkonservatorium og har som performende komponist tidligere opført sine værker i Australien, USA og Europa. I 2015 blev han udvalgt til Statens Kunstfonds ordning ‘Den unge elite’.

Publikum opfordres til at besøge begge lokationer – Radar og Regelbau 411 – for at opleve værket i sin helhed.

Åbning: 3. september 2022. Radar kl. 11-13. Regelbau 411 kl. 15-17.

Kilde: Regelbau 411

Regelbau 411

Hovedvejen 1
Oddesund Nord
7790 Thyholm

Alle dage 10-16
April: Alle dage 10-17

Gratis entré

Kontakt

+45 29 27 64 97

Signe Klejs & Christian Windfeld: TILFLUGT
4 sep 202211 sep 2022

Del

'Signe Klejs & Christian Windfeld: TILFLUGT'

Facebook