Vibeke Fonnesberg Schmidt

Vibeke Fonnesberg Schmidt håndbygger eksklusive unikalamper i plexiglas og messing med reminiscenser af italiensk 60’er design, fransk Art Nouveau og tysk Bauhaus-modernisme. Med et erfarent blik, funderet i en lang og anerkendt praksis som udøvende kunsthåndværker, skaber Vibeke Fonnesberg Schmidt lamper i et nyt formsprog mellem kunst, kunsthåndværk og design. De sidste par år har... Læs mere »Læs flere

Info

Baggrund

Uddannet fra Danmarks Designskole

Vibeke Fonnesberg Schmidt håndbygger eksklusive unikalamper i plexiglas og messing med reminiscenser af italiensk 60’er design, fransk Art Nouveau og tysk Bauhaus-modernisme. Med et erfarent blik, funderet i en lang og anerkendt praksis som udøvende kunsthåndværker, skaber Vibeke Fonnesberg Schmidt lamper i et nyt formsprog mellem kunst, kunsthåndværk og design.

De sidste par år har Vibeke Fonnesberg Schmidt samarbejdet med verdensberømte partnere som Nilufar Gallery og Dimore Studio i Milano og toneangivende internationale indretningsarkitekter.
Vibeke Fonnesberg Schmidt arbejder metodisk ved at tage afsæt i et system og mulighederne i det. Lamperne tilbyder en kompleks skulpturel taktilitet, hvor plexiglas-elementerne folder sig ind og ud mellem hinanden i en nøjagtig koreograferet praksis mellem matematik og kunst.

Vibeke Fonnesberg Schmidt har en veldokumenteret karriere bag sig som anerkendt kunsthåndværker med udstillinger i ind og udland. Den røde tråd i hendes arbejde er tydelig, fra porcelæn over træ til plexiglas.

Del profilen

'Vibeke Fonnesberg Schmidt'

Facebook