Info

Søren Jensen er født i 1957.
Han er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi 1978-1986.
Installation, skulptur
Et af de gennemgående temaer i Jensens arbejde er forholdet mellem kroppen og værket. I de tidlige værker i 1980’erne blev forholdet mellem kroppen og skulpturen som overflade undersøgt i amorfe og monolitiske udformninger. I begyndelsen af 1990’erne bevægede udtrykket sig mere over mod konstruktive værker med tema omkring kroppens forhold til åbne og lukkede rum.
Søren Jensen bruger også fotografiet som kunstnerisk udtryksmiddel til at dokumentere omgivelserne og til at iscenesætte scenarier. Yderligere har han også lavet en række temporære offentlige værker, der har kommenteret byrummets arkitektoniske og sociale betydning.