VESTJYLLANDSUDSTILLINGEN
5 nov 202229 jan 2023

Soley Ragnarsdottir: Formation: Cherrystone.

JANUS – Vestjyllands Kunstmuseum har i de senere år arbejdet med et overordnet tema, og i år er valget faldet på: Klima og Bæredygtighed/Biodiversitet.

De fleste af udstillingens kunstnere har taget temaet op, f.eks. Eva Merz, der vil vise fotos og collager omhandlende klimakatastrofe og bæredygtighed. Flere kunstnere arbejder med genbrugsmaterialer, Noelia Solves vil lave videoer om emnet, Ingrid Villesen viser malerier om oversvømmelse, storm og tørke. Freja Niemann Lundrup konfronterer publikum med vores overforbrug, og Bibi Hansens værker handler om livets forgængelighed.

Signe Vad arbejder udelukkende med klimaet, da hun er klimaaktivist, hvilket vi også vil kunne opleve med hendes performance søndag d. 8. januar.

Marie-Louise Exner har arbejdet sammen med digteren Lars Skinnebach om et fremtidslandskab, hvor økosystemerne er udenfor kontrol.

Andre kunstnere som Bjarke Regn Svendsen arbejder med dyr, Soley Ragnarsdottir og Steffen Tast med planter og Flemming Jarle med hverdagens spor og aflejringer.

Af Vestjyllandsudstillingens faste medlemmer udstiller følgende: Anette Bendixen, Lise Buurgård, Marie-Louise Exner, Bibi Hansen, Lars Heiberg, Jørn Houborg, Jens Chr. Jensen, Asger Kristensen, Freja Niemann Lundrup, Eva Merz, Søren Morns, Per J.K. Pedersen, Kate Skjerning, Noelia M. Solvez, Bjarke Regn Svendsen, Steffen Tast, Signe Vad, Ingrid Villesen og Lars Waldemar.

Kilde: JANUS – Vestjyllands Kunstmuseum

JANUS – Vestjyllands Kunstmuseum

Lærkevej 25
6862 Tistrup

tir-søn 13-16

fra juli:
tir-søn 11-16

Entré til udstillinger
Under 18 år: Gratis entré

Kontakt

+45 75299825

Del

'VESTJYLLANDSUDSTILLINGEN'

Facebook