JANUS – Vestjyllands Kunstmuseum er et museum for modernisme og samtidskunst. Ud over den faste samling vises skiftende særudstillinger. Der er to faste årlige udstillinger: Den anerkendte censurerede Kunstnernes Sommerudstilling, KS, og kunstnersammenslutningen Vestjyllandsudstillingen.
JANUS administrerer ligeledes forlaget Hrymfaxe og udgiver Kunstmagasinet JANUS.
JANUS blev indviet i år 2000. Her er i alt 830 m2, hvoraf 550 m2 er udstillingsareal fordelt på en gallerigang og fire store sale.
JANUS – Vestjyllands Kunstmuseum har fået navn efter den romerske gud, som var beskytter af al begyndelse. Han havde to ansigter: Ét, som så frem, og ét, som så bagud. Janus er valgt som husets symbol på den folkelige kunstformidling, der foregår i huset. Her skues både tilbage og frem i tiden.
JANUS er fra 2020 blevet en del af Vardemuseerne.
Kilde: JANUS – Vestjyllands Kunstmuseum
tirs-søn 13-16
fra 17 jun: 11-16
Entré til udstillinger
Under 18 år: Gratis entré