Udstillingen består af en serie nye, stedsspecifikke skulpturer, tegninger og et særligt lydværk, der tager konceptuelt udgangspunkt i stedets helt særlige akustik og ekstreme rumklang.
Skulpturerne er afstøbninger af de klangrum, der findes indeni instrumenter, samt afstøbninger af indersiden af bogstaver som f.eks. luften i o’et og bollen over å’et – mellemrummene og åbningerne en slags semiotiske kaninhuller, man kan falde igennem.
Tegningerne tager udgangspunkt i forskellige ideer om automatisk tegning og skrift og består af sølvstift på grundet papir – en førmoderne tegneteknik, hvor man anvender sølvtråd til at tegne motivet frem og lydværket er bygget op omkring kontaktmikrofoner, der bliver placeret i og på arkitekturen og som en måde at registrere lydbølgers vibrationer i materiale på.
