Skovhuset: Prismer – Program for events og aktiviteter
4 nov 202331 mar 2024

Skye Jin, Gardening is Activism II, Skovhuset Kunst & Natur 2023

Betalt indhold

Pressemeddelelse:

Skovhuset Kunst & Natur introducerer nu sit nye vinterprogram, SKOVHUSET: Prismer. Prismer er en ny måde at bruge huset på i årets mørke måneder, fra november 2023 til og med marts 2024. Skovhuset vil nemlig kun have åbent, når der er arrangementer, til gengæld vil der være mange af dem. Arrangementerne vil foregå i og udenfor Skovhuset, der åbner sin café en time før start.

SKOVHUSET: Prismer er er et program af events og aktiviteter, der skal inspirere, vække sanserne, skabe oplevelser og åbne for samtaler om kunst, natur, mennesker og vores samtid. Programmet rummer stor aktivitet hele vinteren for både børn og voksne, og man kan glæde dig til en bred vifte af oplevelser. Bl.a. kunstdebatter, koncerter og fællessang, workshops og vandringer med lokale naturkendere, foreninger og økologiske virksomheder samt forfatteroplæsninger, diskussioner og performances.

Oplev bl.a. kunstneren Amalie Smith, filosofihistoriker Aksel Haaning og naturformidleren Peter Schulz Schovsbo fra Naturstemt holde foredrag, og vær med når forfatterne C.Y. Frostholm, Nanna Storr-Hansen og Mathilde Walter Clark læser op. Lyt også til musik med violinisten Kim Sjøgren, Den Danske Guitarduo og Anders Ahlfelt Rønne. Hele programmet rundes af med fællesspisninger i huset til påske.

Under SKOVHUSET: Prismer vil man under sit besøg kunne opleve kunstværker af Honey Biba Beckerlee, Mette Kit Jensen, Skye Jin, Elsebeth Jørgensen og Nicole Cecilie Bitsch Pedersen. I forbindelse med sommerens udstilling TERRA: Resonans startede de fem kunstnere nye projekter om Søndersø, området og naturen omkring Skovhuset. Disse værker kan stadig ses. I vintermånederne tager vi tråden op fra værkerne og byder på samtaler med kunstnerne og inviterede gæster.

Alt i alt vil vinterprogrammet samle, bryde og spalte idéer, viden, erfaringer, oplevelser og mennesker – som en prisme og et samlingspunkt for kunst, natur og nye fællesskaber.
Skovhusets åbningstider følger de enkelte arrangementer, med åbning af caféen en time før start.

Dette indhold er produceret i samarbejde med et udstillingssted som en del af udstillingstedets Artguide-abonnement hos kunsten.nu.
Kunsten.nus uafhængige redaktion har intet at gøre med indholdet.

 

Skovhuset Kunst & Natur

Ballerupvej 60
3500 Værløse

Se datoer og tider på hjemmesiden

Entré til udstillinger

Kontakt

+45 72356140

Skovhuset: Prismer – Program for events og aktiviteter
4 nov 202331 mar 2024

Del

'Skovhuset: Prismer - Program for events og aktiviteter'

Facebook