Silas Inoue: Mi Casa Es Su Casa
29 apr 201627 maj 2016

Der findes utallige arter af skimmelsvampe, som varierer i strukturer og størrelser og forekommer i vidt forskellige nuancer og farver.

Silas Inoue (f. 1981) benytter dette udtryksmæssige potentiale ved at kultivere skimmelsvampe på træplader. Skimmelsvampe er en af naturens mest betydningsfulde nedbrydningsorganismer. Samtidig udgør deres hårdføre natur og usynlige sporer en potentiel trussel for helbredet og boligen. Der er af gode grunde ingen, der ønsker sig disse organismer i hjemmet.

Untitled 3, 2016. Foto: Silas Inoue
Untitled 3, 2016. Foto: Silas Inoue

Udstillingen finder sted i SIRIN. En interiørforretning, hvis sortiment består af skandinaviske designermøbler og andre brugsgenstande til hjemmet. Alt dette er imidlertid blevet fjernet, og forretningen er blevet omdannet til udstillingssted for skimmelsvampene, som dermed er trukket ind i en sammenhæng, der normalt associeres med det perfekte hjem.

Den samme omvendte logik gælder for de dynger af jord og affald, som danner et særligt landskab inde i forretningen. Dette miljø bebos af levende fossiler, såsom Padderok-planter og Trioper. Trioper er forhistoriske krebsdyr. Deres æg har den særlige egenskab, at de kan ligge i dvale i flere årtier i udtørret tilstand, hvilket er en del af forklaringen på, hvorfor de ikke er bukket under for de mange naturkatastrofer og masseudryddelser, der har været gennem klodens historie. I dag markedsføres Triop-æg i grow-kits til indendørs brug. I udstillingen udgør emballage fra Triop-kits en del af det affald, som blander sig med levn fra fortiden. Udstillingen er således præget af forskellige ukonventionelle materialer, sammensat i et billedsprog, der bogstavelig talt er levende, og som bevæger sig ind og ud af domæner og tid.

Kilde: Silas Inoue

SIRIN Gallery

Gl. Kongevej 103, 1850 Frederiksberg

Man-fre kl. 11-17.30
Lør-søn kl. 10-15

Gratis entré

Kontakt

+45 5239 0670

Silas Inoue: Mi Casa Es Su Casa
29 apr 201627 maj 2016

Del

'Silas Inoue: Mi Casa Es Su Casa'

Facebook