Sif Itona Westerberg og Asbjørn Skou: Marv og Sten
26 maj 202017 okt 2020

Anbefalet under Det skal du se! i uge 26

Oluf Høst Museet præsenterer i 2020 udstillingen Marv og Sten af Sif Itona Westerberg og Asbjørn Skou. Begge kunstnere bor og arbejder i København, hvor de har hver deres respektive
praksisser. Westerberg arbejder primært med skulptur, der på det seneste har været udgjort af gasbeton, og Skou benytter sig oftest af tegningen som medie.

Skitse til Asbjørn Skous vægmaleri på Oluf Høst Museet, 2020. Foto: Asbjørn Skou
Skitse til Asbjørn Skous vægmaleri på Oluf Høst Museet, 2020. Foto: Asbjørn Skou

Økologisk krise og mytiske figurer

Til udstillingen har de forenet deres praksisser og vil omdanne Oluf Høsts sommeratelier til en stedsspecifik totalinstallation bestående af henholdsvis en høj sokkelskulptur, der strækker sig fra
gulv til loft, og en billedfrise malet direkte på væggen. Marv og Sten problematiserer menneskets udnyttelse af planetens ressourcer samt den følelse af ligegyldighed overfor ikke-menneskelige livsformer, der opstår i forbindelse med den. For at genoprette en samhørighed med planeten foreslår kunstnerne, at vi finder tilbage til mytologiske fortællinger, der i oldtiden og middelalderen fungerede som bindeled mellem den menneskelige og ikke-menneskelige verden.

Gennem et billedligt og skulpturelt univers af nye og gamle mytiske figurer opfordrer Westerberg og Skou os til at huske på, at vi er uløseligt forbundet med alle mulige andre organismer; synlige
såvel som usynlige, levende såvel som ikke-levende. Hvis vi fastholder et billede af, at menneskeheden er Jordens centrum, kommer vi aldrig ud af den økologiske krise, vi befinder os midt i.

Kilde: Oluf Høst Museet

Oluf Høst Museet

Oluf Høst Museet
Løkkegade 35
3760 Gudhjem

Fra 25 maj - 17 oktober 2020:
alle dage 11-17

Voksne 85 kr
Børn (0-18 år) gratis
Grupper på 20 eller flere 70 kr

Kontakt

+45 5648 5038

Sif Itona Westerberg og Asbjørn Skou: Marv og Sten
26 maj 202017 okt 2020

Del

'Sif Itona Westerberg og Asbjørn Skou: Marv og Sten'

Facebook