(OBS: Udstillingen er midlertidigt lukket) Retrospektiv separatudstilling Maria Wæhrens
1 dec 202014 feb 2021

Anbefalet under Det skal du se! Uge 50.

På Vejen Kunstmuseum skiller årets julekalenderudstilling 2020 sig markant ud fra de 25 forudgående udstillinger. Hver på sin måde har de bragt samtidskunsten ind på museet som en nutidig vinkel på, hvad museets hovedperson billedhugger Niels Hansen Jacobsen måske ville have skabt, om han havde levet i dag.

Maria Wæhrens. Foto: Pernille Klemp.
Maria Wæhrens. Foto: Pernille Klemp.

Ultimo november har Maria Wæhrens lagt sidste hånd på sin udstilling. Det er nu den tid på året, hvor museet inviterer egnens yngste borgere – klassevis og med flere hold om dagen – ind for at se og høre om samtidskunsten gennem julekalender-konceptet. Dag for dag er hvert hold af unge gæster med til at åbne for ”deres” værk. Udstillingen står derfor først fuldt færdig fra den 26. december.

I de forgangne to uger har Maria Wæhrens på det nærmest boet på museet. Fra morgen til sen aften har hun arbejdet med en fortætning af et retrospektivt udvalg af sine værker til det, der minder om ét stort relief, en totalinstallation midt i museets sydlige kuppelsal, Skibelundsalen.

Salen blev opført i 1914 som billedhugger Niels Hansen Jacobsens atelier-museum. Dengang lå det i svinget ved det historiske mødested Skibelund Krat. I 1938 blev det sten for sten flyttet til Vejen som udvidelse af det dengang 14 år gamle Vejen Kunstmuseum.

Som noget helt særligt ved denne 26. version af årets julekalenderudstilling har Maria Wæhrens forvandlet museet – og i dette tilfælde Niels Hansen Jacobsens atelier – til sit eget atelier. På gulvet midt i salen har hun malet en stribe hastige parafraser, der netop her fungerer som dækbilleder/julekalenderlåger. De er ”site specific”/stedspecifik på en helt ny måde!

Her står et unikt bud på en nulevende kunstners version af en retrospektiv udstilling. Gæsten må fordybe sig, fortabe sig, leve sig ind i den ”stream of consciousness”, der i en lydløs dialog er foregået mellem værkerne og kunstneren, efterhånden som brikkerne er faldet på plads. Selv salen, den ophængte samling og de omkringstående skulpturer indgår i dialogen og ses pludselig i helt andre nuancer.

At udstillingen har fået en ganske særlig karakter, skyldes også, at den finder sted midt i en af museets ældste sale, mens nybyggeriet har lukket for særudstillingssalene. En anden medvirkende faktor er det, at Maria Wæhrens er maler, mens de tidligere udstillere primært har været billedhuggere.

Kilde: Vejen Kunstmuseum

Vejen Kunstmuseum

Østergade 4
6600 Vejen

Tir-fre 10-16
Lør-søn og helligdage 11-17

Entré til udstillinger

Kontakt

+45 79966940

(OBS: Udstillingen er midlertidigt lukket) Retrospektiv separatudstilling Maria Wæhrens
1 dec 202014 feb 2021

Del

'(OBS: Udstillingen er midlertidigt lukket) Retrospektiv separatudstilling Maria Wæhrens'

Facebook