Rose Eken – Aftermath
24 sep 202215 jan 2023

Rose Eken. Pressefoto.

Horsens Kunstmuseum præsenterer til efteråret Rose Ekens store installationsværk Aftermath fra 2018, der vil fylde hele stueetagens udstillingsrum.

Aftermath iscenesætter udstillingssalen som et mennesketomt rum, fastfrosset i netop det øjeblik, hvor en koncert er slut – der hvor musikerne har forladt scenen og publikum er gået hjem. Tilbage er kun de opstillede sikkerhedshegn, nedtrampede øldåser, plastikkrus og cigaretskodder – alt sammen udformet i keramik. Objekternes skala og proportioner har undergået en forandring og værket står tilbage som et ekko af den energi, rytme og urkraft, der øjeblikket tidligere må have udspillet sig iblandt koncertpublikummet.

Værket tager afsæt i Rose Ekens mangeårige interesse for populærkultur og for rockmusikkens univers. Det var en Slayer koncert under festivalen Copenhell i 2017, der inspirerede kunstneren til Aftermath. Installationen består af omkring 2000 keramiske dele skabt i papirler. Værket er en del af museets samling takket være Ny Carlsbergfondet.

Aftermath kan opleves på Horsens Kunstmuseum fra lørdag d. 24. september 2022 til og med søndag d. 15. januar 2023.

Kilde: Horsens Kunstmuseum.

Horsens Kunstmuseum

Carolinelundsvej 2
8700 Horsens

Tir-søn 11-16

Fra juli: dagligt 11-16

Entré til udstillinger
Under 18 år: Gratis entré

Kontakt

+45 76292370

Rose Eken – Aftermath
24 sep 202215 jan 2023

Del

'Rose Eken - Aftermath'

Facebook