Anbefalet under Det skal du se! i uge 33
SPECTA åbner efteråret med udstillingen Collector’s Items, hvor Randi & Katrine viser en række værker, nye såvel som fra de seneste år, der afspejler tre spor i duoens praksis.
Randi Jørgensen (DK, 1974) og Katrine Malinovsky (DK, 1976) er begge uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i København i 2005. De har arbejdet sammen som duoen Randi & Katrine siden akademitiden. Randi & Katrine har gennem de senere år markeret sig stærkt, bl.a. med en række bemærkelsesværdige offentlige arbejder og store museumsudstillinger. I 2015 kunne man eksempelvis opleve de anmelderroste udstillinger Mellem Tårne i Arkens kunstakse, og på samme tid udstillingen Follies and Faces på KØS og langs en 2 km kunstrute i Køge. De deltog ligeledes på den 19. Biennale i Sydney i 2014 med The Village, en hel landsby af antropomorfe bygninger.
Blandt deres offentlige arbejder findes bl.a. Fyrreskov, kunstlegepladsen ved Nikolaj Plads i København, Tårnmanden i Søndre havn, Køge, Paddehat ved Glesborg Plejecenter og total-udsmykningen af M/F Ærøskøbing.
Randi & Katrine er repræsenteret i samlingerne ved bl.a. Arken i Ishøj, KØS i Køge og AROS i Aarhus, og de modtog i foråret Statens Kunstfonds tre-årige arbejdslegat.
Kilde: SPECTA
Peder Skrams Gade 13
1054 København K
Tilgængelighed:
Niveaufri adgang - nej
Handicaptoilet - nej
Gratis for ledsager - ja
Tirs-fre 12-17:30
Lør 11-14 og efter aftale
Gratis entré
+45 33130123