Per Kirkeby & Niels Borch Jensen: 36 års samarbejde
27 feb 201610 apr 2016

Udstillingen viser et udvalg af Per Kirkebys monotypier, træsnit og klassiske raderinger, med værker helt fra samarbejdets start og frem til 2016. Mange af de grafiske blade har ikke tidligere været vist i Danmark. På udstillingen kan man blandt andet se filmen Niels Borch Jensen trykker Per Kirkeby fra 1994 samt en kortfilm om monotypier fra 2015. Her følger vi Per Kirkebys arbejde med forskellige grafiske processer og får et indblik i det tætte samarbejde mellem kunstner og trykker.

Pressefoto
Pressefoto

I en digitaliseret tidsalder viser kobbertrykket og træsnittet en vej tilbage til håndværket og har derfor fået en stærk renæssance i samtidskunsten de seneste år. Per Kirkebys ekspressive – og dog subtile – grafik bærer vidnesbyrd om trykkets fortsatte relevans.

Niels Borch Jensen Værksted for Kobbertryk fremstiller original grafik: Kobbertryk, træsnit, monotypi og fotogravure, i begrænsede oplag, signeret og nummereret af kunstnerne. Siden etableringen i 1979 har Værksted for Kobbertryk opnået stor anerkendelse verden over, og Niels Borch Jensen er respekteret for sin viden og faglige kompetencer inden for de klassiske grafiske teknikker.

Kilde: Møstings Hus

 

Møstings

Andebakkesti 5
2000 Frederiksberg

Tirs-fre kl. 11-18
Lør-søn kl. 11-17
Mandag: Lukket

Tilgængelighed:

Niveaufri adgang - nej
Handicaptoilet - nej

Gratis for ledsager - ja

Gratis entré

Kontakt

+45 6913 8090

Per Kirkeby & Niels Borch Jensen: 36 års samarbejde
27 feb 201610 apr 2016

Del

'Per Kirkeby & Niels Borch Jensen: 36 års samarbejde'

Facebook