Hovedtemaet i Paul Smulders kunst består i dag af motiver fra naturen. I udstillingen Reflections fokuserer han på motiver, der malerisk transformeres og gentages på lærredet, så de samtidig fremmaner fornemmelsen af, hvordan naturen kan reflekteres i vand. Paul Smulders ønsker ikke, at malerierne gengiver naturen, som den ser ud. I stedet ønsker han i langt højere grad at gøre maleriet til en selvstændig oplevelse. Det indebærer også, at han ofte tilføjer andre materialer til malerierne således, at der opstår nye strukturer i overfladen.
Paul Smulders arbejder minder om et dynamisk væv af organiske former, men man kan også betragte visse malerier som abstrakte. Altså malerier, der umiddelbart ikke refererer direkte til naturen.
Kilde: Galleri NB Viborg
Sct. Mathias Gade 14
8800 Viborg
ons-fre 12-17
lør 11-15 og efter aftale
Gratis entré
+45 86628224