Niels Bonde: Who’s Afraid of Face Recognition
30 nov 20236 jan 2024

Niels Bonde, new video installation. Pressefoto.

Anbefalet under Det skal du se! uge 48

Betalt indhold

Pressemeddelelse:

Martin Asbæk Gallery er stolte af at præsentere udstillingen “Who’s Afraid of Face Recognition?” af Niels Bonde, en pioner indenfor digital kunst i Danmark. Som følge af den storstilede mosaik på galleriets vinduer, blinker udstillingsrummet som en juvel, eller måske mere specifikt som en flimrende skærm.
Kunstnerens interesse for lys og farve er tydelig fra start, men udstillingen er på mange måder også en logisk forlængelse af kunstnerens tidligere arbejde med hacking i begyndelsen af 90’erne samt hans arbejde med overvågning, da det endnu blev betragtet som en science fiction. Nu kaster Bonde et kritisk blik på ansigtsgenkendelse som en ny type overvågning gennem en række pixelerede billeder og portrætter i lav opløsning.

Teknologien bag ansigtsgenkendelse er i stand til at matche et menneskeligt ansigt fra et digitalt billede eller en video mod en database af ansigter, og Bonde sammenligner dette med frenologi, en indflydelsesrig disciplin fra det 19. århundrede, hvor kraniets form mentes at kunne indikere specifikke karaktertræk.
Ikke ulig frenologiens fader, Dr. Gall, har forskere ved Jiao Tong University i Shanghai for nyligt arbejdet på en algoritme, som de hævder at kunne forudsige, om en person er en dømt kriminel eller på anden vis forbryderisk med en nøjagtighed på 90 %. Denne overførsel af magt til algoritmen kompromitterer ikke alene vores juridiske rettigheder, den har potentialet til at påvirke vores liv på både et personligt, socialt og institutionelt plan.

Vi lever i fremtiden, i en tid, hvor ansigtsgenkendelse kombineret med dataindsamling og maskinlæring ikke kun er allestedsnærværende, men er blevet en cyberfrenologi. Hertil rejser Bonde spørgsmålet: Kan vi lære af historiske præcedenser og bruge denne viden i en forudsigelse om fremtiden?
Og endeligt: Hvem ville ikke være bange for ansigtsgenkendelse? Der er en generel tillid til dataens objektivitet frem for vores egen menneskelige opfattelse. I Bondes arbejde opløses det formelle og repræsentative aspekt ved det fotografiske billede igennem sansninger af farve, en slags digital impressionisme, hvor forholdet mellem de forskellige farvefelter er så unikt og præcist, at individer kan klassificeres ud fra meget få informationer.

Niels Bonde (f. 1961) er en tidlig fortaler for digital kunst i Danmark. Hans værker udforsker, hvad elektroniske og især digitale medier betyder for vores kultur og hvordan de former os. Bondes arbejde er blevet vist på adskillige museer og gallerier, herunder SMK – Statens Museum for Kunst, MIT List Visual Arts Center, ZKM Karlsruhe, Stedelijk Museum, PS1 MoMa New York, ARoS Aarhus Kunstmuseum, Malmø Kunstmuseum og Haus der Kulturen der Welt. Bonde studerede på Det Kongelige Kunstakademi i København og på Institut für Neue Medien på Städelschule Frankfurt. Han var adjunkt ved Malmö Kunstakademi Sverige fra 1999 til 2005 og er i øjeblikket ph.d.-stipendiat ved Universität für Angewandte Kunst i Wien.

Dette indhold er produceret i samarbejde med et udstillingssted som en del af udstillingstedets Artguide-abonnement hos kunsten.nu.
Kunsten.nus uafhængige redaktion har intet at gøre med indholdet.

Martin Asbæk Gallery

Bredgade 23
1260 København K

Tilgængelighed:
Niveaufri adgang - nej

Handicaptoilet - nej

Gratis for ledsager - ja

Tirs-fre 11-18
Lør 11-16

Gratis entré

Kontakt

+45 3315 4045

Niels Bonde: Who’s Afraid of Face Recognition
30 nov 20236 jan 2024

Del

'Niels Bonde: Who’s Afraid of Face Recognition'

Facebook