Material Madness
15 mar 201927 apr 2019

Anbefalet under Det skal du se! i uge 11

Vi er vilde med materialitet. Som individder og samfund er vi fascinerede af det materielle. Vi vil helst røre ved noget, og fysisk engagere os i det vi oplever. Vi vil bevæge os rundt om det og betragte det. Vi vil stå ansigt til ansigt med det, og spejle os selv. Skulpturen og den fysiske manifestation i rummet bliver vores mest direkte kanal til, at involvere os i et kunstværk, og står i øjeblikket som den klareste reference til os selv og vores samtid set gennem kunsten.

Skulptur af Astrid Myntekær. Pressefoto.
Skulptur af Astrid Myntekær. Pressefoto.
Material Madness samler fire kvinder, som hver på deres måde arbejder med skulptur og interaktion med rummet. De forholder sig alle utraditionelt til skulpturen som medie, og benytter sig af nye teknikker og anderledes materialer. Glasfiber, aluminium, silke, honning og porcelæn er nogle af de materialer der bliver benyttet i værkerne, som står i stærk kontrast til de klassiske billedhuggermaterialer marmor, gips og bronze.

De anderledes materialevalg får os til at forholde os til værkerne på en anden måde, og er med til at understrege de iboende temaer. Miljømæssig dystopi, sociale og familiemæssige relationer, myter og kvindehistore, kvindelighed og krop er nogle af de udforskede temaer på udstillingen. Hver især bliver temaerne skubbet fremad af de valgte materialer og teknikker, som bliver en del af historien og en integral del af det skulpturerne forestiller.

Material Madness behandler fascinationen af det fysiske, det materielle, men også fascinationen af det tankemæssige materiale der går forud for, at skulpturerne tager form. Værkerne på udstillingen rækker udover det fysiske materiale de er gjordt af. De repræsenterer et udpræget vidensnørderi omkring centrale emner og problematikker i vores samtid. Material Madness er en fejring af værker, hvis process og endelige resultat er et billede på fordybelsen i og dedikationen til det fysiske og tankemæssige kunstneriske materiale.

Kilde: Gether Contemporary

Gether Contemporary

Flæsketorvet 77-79
1711 København V

Ons-fre 12-18, lør 12-16 og efter aftale

Gratis entré

Kontakt

+45 2846 7777

Del

'Material Madness'

Facebook