Markus Oehlen: New Works
22 feb 201930 mar 2019

Pressefoto
Pressefoto

Markus Oehlen udviklede sin let genkendelige, vibrerende palette på Kunstakademie Düsseldorf, hvor han studerede mellem 1976 og 1982. I denne periode yndede han også lejlighedsvis at bytte penslen ud med trommestikker, når han var stærkt engageret i legendariske punkgrupper som Mittagspause og Charley’s Girls. Således er det nærliggende, at der i Oehlens billeder arbejdes med amorfe former, der bevæger sig frit, næsten anarkistisk, mellem hinanden.

Malerierne balancerer mellem det figurative og abstrakte og mimer med deres mange lag og stærke farvekompositioner collagens hybride udtryk. Ofte ledes tankerne også hen på de perceptuelle eksperimenter, vi kender fra Op Art og den synspåvirkende kunst. Kradsende strøg af hidsige farver kolliderer med stedvist opdukkende digitalt printede figurationer, og resultatet bliver en slags kontrolleret vildskab rammet ind af stabiliserende grids. Oehlen repræsenterer en radikal tilgang til malerkunsten, hvor der alligevel og gennem en vis serialitet kommunikeres lys, dybde og rytme.

Kilde: Martin Asbæk Gallery

Martin Asbæk Gallery

Bredgade 23
1260 København K

Tir-fre 11-18, lør 11-16

Gratis entré

Kontakt

+45 3315 4045

Markus Oehlen: New Works
22 feb 201930 mar 2019

Del

'Markus Oehlen: New Works'

Facebook