I hendes farve- og formrytmiske maleri myldrer det med figurationer og detaljer i en anderledes abstrakt billedverden.
Kompleksiteten i malerierne, med deres vekslende perspektiver vrider og vender sig i forskellige rummelige dimensioner, og leger med vores opfattelse af perception.

Farverne og de forskellige materialer er grundelementerne i hendes kunst, og har stor betydning for den kunstneriske proces. En intensiv og lystbetonet proces, der kan være svær at afslutte, hvilket er med til at give et fortættet og kompliceret udtryk.
Malerierne balancerer mellem det figurative og det abstrakte. Ofte med en stærk fornemmelse af landskab, der er i opbrud mod ny verden. Som en slags leg med puslespil, som savner et forlæg. De udklippede små brikker og fragmenter samles til et nyt værk. Gennem ombrydninger skabes en verden i stadig forandring i en associativ strøm med forskellige tilgange og sidespor, der enten kan følges eller afvises. Hvor du er nødt til at være opmærksom på, hvad der sker på lærredet, og gribe de chancer og overraskelser, der opstår i nuet.
Kilde: Galleri NB
Sct. Mathias Gade 14
8800 Viborg
ons-fre 12-17
lør 11-15 og efter aftale
Gratis entré
+45 86628224