Lone Arendal
23 feb 20246 apr 2024

Lone Arendal på Banja Rathnov Galleri og Clausens Kunsthandel. Pressefoto.

Betalt indhold

Pressemeddelelse:

Kendetegnende for værker af billedkunstneren Lone Arendal er en styrke, vilje og udtryksfuldhed. Billederne kan forekomme lidt grove og kantede, men er samtidigt intense og fortællende.
Hun tager ofte udgangspunkt i materiale fra populærkulturen, det kan være billeder fra TV og medier, eller i fotografier taget på rejser i bl.a. Sydøst Asien, Afghanistan og Nepal. Gennem arbejdet med motiverne transformeres, opløftes og fremstilles/fremsættes udsagnene og får en mere almen karakter og billedlighed. Også anvendelsen af farverne er betydningsbærere og virker sammen med det tegnede.

En fugl, en stol, et insekt, en person der kigger ud gennem et vindue, en blomst, en bil, et by-prospekt, samt menneskeliv på gader og stræder rundt om i verden. Det er som om alt kan blive genstand for og udgøre et motiv, samt være afsæt for arbejdet med billedkunsten og billeddannelsen. For kompositionerne, præcisionen og stramheden er også af finde i værkerne. Figurationen hos Lone Arendal bliver til, når hun bearbejder træ- eller linoleumspladen. I arbejdet opstår forhold som skal undersøges og som giver noget fra sig. Det er legende eksperimenter hvor motivet trykkes på forskellige måder og med forskellige farver – og på meget forskellige papirer – ofte et påklistret avispapir med farvede annoncer. Collageteknikken indgår også gerne. Hun arbejder med, med størst mulig vægt, at tilvejebringe billeder – også i store formater – vi kan se på igen og igen.

Skrevet af Mette Sterup-Hansen

Dette indhold er produceret i samarbejde med et udstillingssted som en del af udstillingstedets Artguide-abonnement hos kunsten.nu.
Kunsten.nus uafhængige redaktion har intet at gøre med indholdet.

Banja Rathnov Galleri og Clausens Kunsthandel

Studiestræde 14, 1. sal
1455 København K

Ons-fre 12-17
Lør 11-15

Gratis entré

Kontakt

+45 3011 0132

Lone Arendal
23 feb 20246 apr 2024

Del

'Lone Arendal'

Facebook