Lasse Krog Møller
27 jun 20201 aug 2020

Lasse Krog Møller. Foto Kulturmagasinet Fine Spind – Marie Nyeng

Anbefalet under Det skal du se! i uge 26

Udstilling om alt rodet bagved

En kunstudstilling handler ikke kun om enkelte kunstværker, men også om deres placering, væggenes farver, tekster, lyd, lys og gæsternes rute gennem udstillingen. Det er dele af dette arbejde, der nu bliver udstillet i Skitsehandlen, når den danske kunstner Lasse Krog Møller viser skitser og akvareltegninger fra sit seneste bog- og udstillingsarbejde. Udstillingen er støttet af Øernes Kunstfond.

Et værk er nemlig ikke færdigt, før det har fundet sin plads i udstillingen. De kan endda skifte betydning igen, hvis værkerne bliver sat ind i nye omgivelser, og det er denne form for kunstnerisk ”system-kritik” og systemopbygning, som Lasse Krog Møllers kunstneriske praksis handler om. Han bygger arkiver, samlinger og systemer med alle mulige slags materialer som f.eks. cigaretskodder, indkøbssedler og fotos. Denne ordnede uorden viser, at tingenes placering er afgørende for, hvilken værdi og betydning, vi giver dem.

Kunstnerens skitser, noter og manuskripter til lydspor bliver udstillet sammen med akvareller og fotos fra kunstnerens seneste bogudgivelse ”Åarhuus”, en kontrafaktisk rejsebeskrivelse af Århus, og kunstnerens seneste soloudstilling ”Ac Acta – arkiverede visioner” på KØS Museum for kunst i det offentlige rum.

Kilde: Skitsehandlen

Skitsehandlen

Torvet 3
5600 Faaborg

Tor- fre: 12-16
Lør: 10-14
Samt efter aftale

Kontakt

+45 28582324

Lasse Krog Møller
27 jun 20201 aug 2020

Del

'Lasse Krog Møller'

Facebook