KS 17 – Kunstnernes Sommerudstilling 2017
20 maj 20176 aug 2017

Den censurerede udstilling i Tistrup kan fejre sit 45. års jubilæum, men alderen plager bestemt ikke. Det er den hidtil skarpeste udstilling.

Lørdag den 20. maj kl. 13.00 slås dørene op til KS 17, nummer 45 i rækken af censurerede udstillinger i Tistrup. Det bliver med en kreativ og alsidig udstilling, som fylder hele Janus Bygningen, med værker, der udfordrer publikums opfattelse af kunstbegrebet. Flere af værkerne må siges at være helt med i samtidskunstens frontlinje.

I år havde op mod 300 håbefulde personer fra hele Danmark indsendt ca. 1300 værker til censureringen. Mange krydsede fingre for at netop deres værker slap igennem den skrappe censurkomite, men kun 9,2% blev antaget og mens de antagne kunstnere kunne glæde sig over, at deres værker kom med og medfører point til Billedkunstnernes Forbund, blev de øvrige 90% af værkerne sendt retur til de øvrige indsendere. I alt er der antaget 114 værker af 58 kunstnere. Traditionen tro er kategorien malerier med 35 værker af 19 kunstnere stadig den største på udstillingen, men både kategorierne Blandform, Grafik og Foto er med hhv. 28, 19 og 17 værker også flot repræsenteret på årets udstilling. En særlig praktisk udfordring ved censureringen i år var de 157 indsendte skulpturer – da de fysisk antog et omfang, der satte bygningens og personalets kapacitet på prøve. Som altid blev der fundet løsninger herfor, og 8 værker blev antaget.

Anne Risum: Den barmhjertige. Pressefoto

Årets censorer var: billedkunstnerne Peter Holck og Else Ploug Isaksen, maler og grafikerne Lars Svanholm og Bo Mølgaard samt kunster Thomas Andersson. Kurateringen og ophængningen er foretaget i et frugtbart samarbejde mellem Else Ploug Isaksen og Peter Holck.

Udstillingen åbnes af folketingsmedlem Troels Ravn, hvorpå KS Prisen på 7500 kr. overrækkes til en udstiller, der har gjort sig særlig bemærket med sine værker. Prisemodtageren, der er udvalget af årets censorer, er kunstneren Trine Abid Lind fra Ans, der gennem sine forskelligartede værker beskriver en rejseoplevelse.

Siden 2014 har der i forbindelse med KS været afholdt en række velbesøgte ”Artists Talk” hvor en række af de udstillende kunstnere fortæller om deres egne værker og kommer med kommentar til hele udstillingen. Dette er naturligvis også planlagt i år, hvor der er arrangeret Artist Talk den 7. og 28. juni, samt den 12. juli. Herudover er der arrangeret rundvisning med kunstformidler Peter Haarby fra Holstebro Kunstmuseum. Alle arrangementer starter kl. 19.00

Kilde: Janus Bygningen

JANUS – Vestjyllands Kunstmuseum

Lærkevej 25
6862 Tistrup

tirs-søn 13-16

Entré til udstillinger
Under 18 år: Gratis entré

Kontakt

+45 75299825

KS 17 – Kunstnernes Sommerudstilling 2017
20 maj 20176 aug 2017

Del

'KS 17 – Kunstnernes Sommerudstilling 2017'

Facebook