Anbefalet under Det skal du se! uge 9
Betalt indhold
Pressemeddelelse:
De to kunstnere er uddannet fra Malmø Kunstakademi i 2014 og har deltaget i en lang række udstillinger i både ind- og udland. I deres skulpturelle praksis benytter begge virkemidler, man kender fra barokken og rokokoen, og der er sammenfald i materialer, udtryk og tematikker.
”De to æstetiske kunstnere omsætter dog brugen i meget forskellige retninger, og hvis Kaare Golles opfanger tidens ånd, er Jóhan Martin Christiansen den poetiske tingfinder, der blandt andet indsamler materialer og indtryk fra skraldespande og byggepladser”, siger Henrik Broch-Lips, kunsthistoriker og leder af Kunsthal Kongegaarden.
I Kongegaarden forholder de to talentfulde billedkunstnere sig kunstnerisk til stedets særlige rokokoarkitektur, og har installeret nye, stedspecifikke værker, der har sat sine aftryk og spor i udstillingsrummene.
Jóhan Martin Christiansen har skabt en række nye skulpturer, der som en slags historie-producerende maskiner spejler sig i stedets og byens historie og arkitektur – både den ældre og den nyere. Fundne objekter, og til tider erotiske former, kommer i spil, hvor hårdt møder blødt og genererer et clash mellem det queer-industrielle og Kongegaardens tunge rokoko.
Jóhan Martin Christiansen har desuden skabt to kropslige gipsskulpturer, der er inspireret af urbane bymiljøer som opbrækkede veje og en lind billedstrøm af smadrede huse. Skulpturerne er lavet på stedet og efterfølgende blevet knækket og arrangeret med lysrør, tekstil og andre materialer. Titlen Shelter indikerer, at skulpturerne måske også er et lille helle, hvor kroppen kan kravle ind og søge ly.
Kaare Golles har til udstillingen fremstillet tre væghængte aluminiumstøbte motorhjelme som metalliske troldspejle, der spejler og forvrænger virkeligheden. De er inspireret af bilen som katalysator og accelerator for civilisationen og dens udvikling – og måske kommende afvikling.
I vinduerne har Kaare Golles diskret indgraveret et udvalg af Louis-Ferdinand Célines radikale tekster, der fremstår som en tavs råben, en skygge eller et spøgelse, man forsøger at fortie. Forfatteren boede i tre år i Fanehuset ved Klarskovgaard og med sin utiltalende personlighed og kontroversielle skrivestil skrev han sig ind i Korsørs historie.
”Udstillingen inviterer både til en sanselig oplevelse og en dybere refleksion over historien, tiden og erindringen som konstruktioner, hvis mening kun kan erkendes som skrøbelige størrelser, og hvis påvirkning på livet er så stort, at vi må finde os selv i fortidens ødelæggende gentagelser”, siger Henrik Broch-Lips.
Dette indhold er produceret i samarbejde med et udstillingssted som en del af udstillingstedets Artguide-abonnement hos kunsten.nu.
Kunsten.nus uafhængige redaktion har intet at gøre med indholdet.
