Jørgen Michaelsen: Cyber versus Buddha
16 sep 20237 jan 2024

Still fra Jørgen Michaelsens film Stille Hav, der er produceret til udstillingen

Anbefalet under Det skal du se! uge 37

Betalt indhold

Pressemeddelelse:

Det er Holstebro Kunstmuseum en fornøjelse at kunne præsentere soloudstillingen Cyber versus Buddha af billedkunstner Jørgen Michaelsen (f. 1961). Ud over selve præsentationen på museet udgøres udstillingen af tre bogudgivelser i samarbejde med forlaget Antipyrine: Udstillingskataloget Cyber versus Buddha, sangbogen Cockroach og poesibogen Tusind borgerhaikuer, der alle er sammenvævede med selve udstillingen, dens tematikker og perspektiver.

Europæisk identitet mellem verdenskriser
Cyber versus Buddha udfolder sig helt generelt som en kritisk-eksperimentel perspektivering af de spændinger, der netop nu kendetegner den dominerende bevidsthedsform i den vestlige kultur. Et væsentligt historisk tema er den europæiske idé om USA som realiseringen af den moderne utopi og i særdeleshed den udvikling, som denne forestilling har gennemgået siden 1945. Efter den kolde krigs afslutning med Sovjetunionens sammenbrud i 1991 er den europæiske idealisering af USA og amerikansk kultur efterhånden kommet under pres. Ruslands invasion af Ukraine har måske nok styrket NATO-alliancen, men har især eksponeret Europas problem med at optræde som samlet autonom aktør på den globale geopolitiske scene, der især præges af tiltagende rivalisering mellem nøglespillerne USA og Kina, men hvor udviklingen generelt går i retning af en multipolær verdensorden, hvor Vestens førende rolle ikke længere er givet.

En samtidsdiagnose
Under denne identitetskrise ligger et komplekst trusselsbillede af forestillinger om enorme migrationsstrømme udløst af politisk ustabilitet og økonomisk ulighed, tilspidset kamp om kontrol over ressourcer, den kritiske infrastrukturs voksende sårbarhed som følge af cyberteknologiernes stigende kompleksitet, staters og private firmaers stadig mere gennemgribende overvågning af borgerne, demokratiets tilbagegang på verdensplan samt den globale biosfæres sandsynligvis kommende kollaps forårsaget af de nuværende politisk-økonomiske strukturers tilsyneladende uforanderlighed. Alt dette optræder i kølvandet på en international finanskrise, en global COVID-19-pandemi samt USA og de øvrige vestlige landes tilbagetrækning fra Afghanistan efter 20 års fejlslagen nationsbygning, hvilket i sidste ende indikerer Vestens erkendelse, eller i al fald følelse, af det universelle oplysningsprojekts principielle sammenbrud.

Dette indhold er produceret i samarbejde med et udstillingssted som en del af udstillingstedets Artguide-abonnement hos kunsten.nu.
Kunsten.nus uafhængige redaktion har intet at gøre med indholdet.

Holstebro Kunstmuseum

Museumsvej 2A
7500 Holstebro

Tirs-fre 12-16
Lør-søn 11-17

Entré til udstillinger
Under 18 år: Gratis entré

Kontakt

+45 97424518

Jørgen Michaelsen: Cyber versus Buddha
16 sep 20237 jan 2024

Del

'Jørgen Michaelsen: Cyber versus Buddha'

Facebook