Jaybo Monk: See You Later
14 okt 20165 nov 2016

Den franskfødte kunstner Jaybo Monk er noget af en ener, når det kommer til hans rolle som instrument i kunstverdenen, han beskriver sig selv som en dis-arrangør af det typiske billede på en kunstner som aktiv spiller i kunstbranchen. Hans motto er enkelt: hvad du ser, er hvad du får, målet for hans kunst er at den skal forblive blottet for etiketter.

Han ønsker ingen prætentiøs egoistisk tilfredsstillelse i form af egne beskrivelser omkring hans kunst, og ingen pseudokunsthistoriske referencer. Kunstneren Jaybo Monk eksisterer udelukkende for friheden til at skabe, på egne præmisser.

Historien om Jaybo Monk er historien om et menneske, som har afprøvet kreativitet i de fleste af dens facetter. Efter at have flyttet fra Sydfrankrig til Berlin i begyndelsen af 1980’erne blev Jaybo Monk en gadeskuespiller, dernæst en hip-hop musiker, redaktør på det tyske mode- og kulturmagasin STYLE  og en graffitiforfatter. Idag ser han sig selv som en kunstner på en “never ending” rejse, der udforsker enhver form for kreativitet.

De vidunderlige kunstværker, som jeg glæder mig til at præsentere for jer, er resultatet af arbejde imod de traditionelle regler for orden. De er aktivt i oprør mod symmetri. Han føler, at det perfekte værk også har grimhed i sig, derfor vil der være elementer, der forvirrer og forstyrrer synet, men som giver værket nerve og holdbarhed.

Hans malerier agerer visuelt puslespil, præsenteret i form af usammenhængende mennesker og det kaos, der repræsenterer livet i vores moderne samfund. Samtidigt er det en fremstilling af de fragmenter fra vores drømme, der gør, at vores verdensbillede bliver til eventyr og tillader, at alt omkring os går i opløsning midlertidigt.

Hvad gør kunsten ved os? En samtale med Jaybo Monk
Under sin søgen efter den kunstneriske essens, har Jaybo Monk afdækket et paradoks, som han forklarer – “Poesi er ubrugeligt. Men samtidigt er poesien nyttig. Jeg forsøger at finde den samme følelsesmæssige plan i mine malerier og objekter, som man kan finde i et digt.” At påpege denne enkle, men afgørende sandhed, afviser teorien om den meningsløse karakter af kunst for den enkelte og for samfundet. Det løfter dens placering til hvor den skal være.

Pressefoto
Pressefoto

Som for de objekter, han genbruger, er deres flugt ind i den meningsløse verden forårsaget af den ulidelige tyngde af det velkendte, og det funktionelle, der er forbundet med dem. Jaybo Monk frigiver objekterne fra deres formål og deres fortid. Han åbner en ny dør for udvikling og genopfindelse, efter en tradition der kan dateres tilbage til Dada-bevægelsen, da han samler sine ready-mades, (som også er del af oplevelsen, der venter dig på denne udstilling). Hans historiske praksis kommenterer den overvældende mængde af ubrugelige digitale billeder, som gennemsyrer vores hverdag.

Disse billeder flimrer som en slags indvendig collage for kunstnerens nethinde og presser sig fri, mens de materialiserer sig i det værk, du som beskuer vil stå foran på udstillingen.

Vi håber at se dig til en stor kunstoplevelse denne kommende fredag, til soloudstillingen See You Later med Jaybo Monk. Udstillingen åbner den 14/10 kl. 17-22, i Galleri Benoni, og løber frem til den 5/11.

Kilde: Galleri Benoni

Galleri Benoni

Galleri Benoni
Store Kongensgade 40
1264 Købenkavn K

Ons-fre 13-17
Lør 13-15 og efter aftale

Gratis entré

Kontakt

+45 26225000

Jaybo Monk: See You Later
14 okt 20165 nov 2016

Del

'Jaybo Monk: See You Later'

Facebook