Japanske træsnit – Fra japansk boghåndværk til Pippi Langstrømpe
12 mar 201624 jul 2016

På udstillingen i Vejen kan museets gæster fordybe sig i den billedverden, der i anden halvdel 1800-tallet ramte de europæiske kunstnere som en inspirationsbølge. Til da havde Japan været uden samhandel med den øvrige verden. Europæerne eftertragtede indledningsvis den japanske keramik, som det fortælles ankom pakket i gammelt ”affaldspapir”. Det viste sig at være træsnit med billeder i et i Europa helt ukendt perspektiv med nye greb på komposition og opbygning af farvefladerne.

Vejen Kunstmuseums hovedperson, billedhuggeren Niels Hansen Jacobsen (1861-1941) var i 1890’erne bosat i Paris, hvor hans vilde keramik blev til under stærk inspiration fra Asien. På den tid var de japanske træsnit med deres klare konturer, enkle farveflader og helt anderledes beskæringer og gengivelse af rumlighed fortsat en vigtig inspirationskilde for fx de impressionistiske malere som Claude Monet og Edgard Degas, der begge havde store samlinger af japanske træsnit. Denne ”nye” billedverden spillede også en vigtig rolle for billedstormere som van Gogh, Gauguin og hele hans kreds af Nabi’er – inklusive danskerne J.F. Willumsen og Mogens Ballin.

Kitagawa Utamaro (1753-1806) Seirō eshō nenju gyoji (Årlige begivenheder i forlystelseskvarteret Yoshiwara). Trykt i Edo (Tokyo) i 1804. En gruppe geishaer overværer en kunstner male en fusuma (skydedør).
Kitagawa Utamaro (1753-1806) Seirō eshō nenju gyoji (Årlige begivenheder i forlystelseskvarteret Yoshiwara). Trykt i Edo (Tokyo) i 1804. En gruppe geishaer overværer en kunstner male en fusuma (skydedør).

De japanske træsnitsbøger er fyldt med billeder af det japanske hverdagsliv i fx teaterverdenen, hos geishaerne, krigerne, ude i landskabet eller tæt på insekter, dyr og blomster.

At japanske træsnit vises på Vejen Kunstmuseum netop i foråret 2016 skyldes, at den japanske kunst og særligt de japanske træsnit var en afgørende inspirationskilde for kunstneren Ingrid Vang Nyman. Udstillingen vil skærpe museets gæsters sans for og viden om japansk billedkunst inden sceneskiftet den 21. august 2016 til udstillingen med værker af den danske tegner, der i midten af 1940’erne begik genistregen at tegne de udødelig og uopslidelige billeder af den stærke ener Pippi Langstrømpe. Vejen Kunstmuseum huser verdens største samling af hendes værker og deriblandt ses omhyggeligt udførte tro kopier af japanske træsnit og masser af billeder, hvor japanske forbilleder spøger.

Desuden viser det sig, at denne udstilling med japanske træsnit kommer lige op til fejringen i 2017 af 150-året for underskrivelse af den første handelsaftale mellem Japan og Danmark.

Udstillingen vil skærpe museets gæsters sans for og viden om japansk billedkunst inden sceneskiftet den 21. august til udstillingen med værker af Pippi-tegneren Ingrid Vang Nyman. Dertil viser det sig, at det næste år er nøjagtig 150 år siden den første handelsaftale mellem Japan og Danmark blev underskrevet.

Kilde: Vejen Kunstmuseum

Vejen Kunstmuseum

Østergade 4
6600 Vejen

Tir-fre 10-16
Lør-søn og helligdage 11-17

Gratis entré

Kontakt

+45 79966940

Japanske træsnit – Fra japansk boghåndværk til Pippi Langstrømpe
12 mar 201624 jul 2016

Del

'Japanske træsnit – Fra japansk boghåndværk til Pippi Langstrømpe'

Facebook