Irena Haiduk: Seductive Exacting Realism
21 sep 20196 okt 2019

Pressefoto.

Kunsthal Charlottenborg præsenterer Irena Haiduks første soloudstilling i Skandinavien. Seductive Exacting Realism (SER) er et lydværk baseret på et interview udført af den serbiske kunstner Irena Haiduk (f. 1982 i Beograd) den 14. januar 2015 på Harvard University Carpenter Center med Srdja Popovic, medstifter af studentergruppen OTPOR! og konsulentfirmaet CANVAS (Center for Applied Non-violent Action and Strategy), der rådgiver revolutionære bevægelser over hele verden.

Det 28 minutter lange værk opleves i totalt mørke, og det begynder forfra hver hele time. Samtalen mellem Haiduk og Popovic fremdrager ligheder mellem den moderne kunstner og den revolutionære konsulent i deres forhold til og meddelagtighed i vestlige økonomiske interesser, der næres af migration, militær indgriben og økonomisk krigsførelse. I mørket mærker man gradvist disse ligheder, idet fordelene ved mundtlig formidling træder tydeligt frem: her opstår en anden måde at skrive historie på, en ny og anderledes slags økonomi.

Præsentationen markerer begyndelsen på et toårigt samarbejde mellem Kunsthal Charlottenborg og Irena Haiduk, hvilket blandt andet indebærer at kunstnerens projekt, Yugoexport, åbner en filial i kunsthallens boghandel. SER blev oprindeligt skabt til The Renaissance Society på University of Chicago og er siden udstillet på bl.a. den 14. Istanbul Biennale og documenta 14.

Kunsthal Charlottenborg

Nyhavn 2
1051 København K

Tir-fre 12-20, lør-søn 11-17

Entré til udstillinger
Gratis adgang efter kl 17 om onsdagen
Børn under 16 år: Gratis entré

Kontakt

+45 33744639

Irena Haiduk: Seductive Exacting Realism
21 sep 20196 okt 2019

Del

'Irena Haiduk: Seductive Exacting Realism'

Facebook