Incantation: Linda Sormin (CA) & Karen Kitani Harsbo (DK):
29 sep 20225 nov 2022

Fra Incanation, 2022. Foto: Ole Akhøj.

Med ler og ild opbygger de to keramikere Karen Kitani Harsbo og Linda Sormin fortællinger i rummet – stykke for stykke, lag for lag – i en udvikling af skulpturelle former og sansninger, som fremmaner og afspejler deres oprindelser, ritualer, personlige myter, spændinger og dunkle sider.

Besværgelse: Recitationen af magiske ord vækker genklang på tværs af tid og kulturer og giver adgang til en verden, der ligger ind imellem det, vi ser og ved. De kan bygge bro til andre magter og energier – kræfter, som fortryller og forvandler den kendte verden.

Ild: Læg dine hænder her, i dette føniksmateriale, som hvæser besværgelser ud gennem flammen. Den guddommelige kraft, som formede de første mennesker i ler, var drevet af nysgerrighed og blæste sit brændende nådesløse åndedræt gennem alle deres kamre. Den gudfrygtige gudløse drage svider den brændte jord, som formes af varmen over tid – (hvor meget mere kan vi tåle)?

Sansning: Vågn side om side i dette århundrede, gå under jorden, krads i støvet efter spor. Ler taler til følesansen, lugtesansen, synet, selv hørelsen, når pottemagere banker på ubrændte flader for at måle tykkelsen. Denne sanselige interaktion – indsamling af viden via kroppen – er kernen i globale keramiske traditioner og rækker ud over krukken til lerskulpturer, video og blandede medier.

Linda Sormin præsenter nye glaserede skulpturer skabt med rytmisk berøring og løse sammenfiltringer af ler samt videoværker, der udfolder fortællinger om slægt og kultur. Sormins værker udspringer af keramiske og digitale fejlskud (inklusive fundne porcelænsskår og fragmenter af samtaler i familien) som abstrakte gengivelser af den fordrevnes erfaring. I videoen Babel (unscripted) smelter Tatlins monument og Babelstårnet sammen, gentænkt og genfortalt som form, der ruller rundt i en bæk.

Karen Kitani Harsbo udstiller sit seneste værk: Portrætbuster af to kvinder, der måske er to forskellige personer eller måske er den samme person med forskellige versioner af sig selv indeni. Skulpturerne refererer også til den romerske figur Janus, guden for begyndelser og overgange, som har blikket rettet mod både fortid og fremtid, her manifesteret som keramisk skulptur, et medie, der hviler på en enorm kulturel fortid, fremstillet i nyskabende digitalt 3D-print.
Harsbo eksperimenterer med materialets indvirkning på den digitale metode ved at give den samme digitale form forskellige udfald, afhængigt af lerets flow og konsistens, og opnår derved en mangfoldighed af kunstneriske udtryk og stemninger i de enkelte skulpturer.

 

Kilde: PEACH CORNER

PEACH CORNER

Howitzvej 67 A, st.
2000 Frederiksberg
Danmark

Ons-fre 13-18
Lør 11-15

Lukket mellem udstillinger

Kontakt

+45 49 40 02 08

Incantation: Linda Sormin (CA) & Karen Kitani Harsbo (DK):
29 sep 20225 nov 2022

Del

'Incantation: Linda Sormin (CA) & Karen Kitani Harsbo (DK):'

Facebook