HOT HANDS – kunsthåndværk i samtidskunst
3 feb 202420 maj 2024

Hot Hands på Skovgaard Museet. Pressefoto.

Anbefalet under Det skal du se! uge 5.

Betalt indhold

Pressemeddelelse:

Kunsthåndværket er blevet aktuelt i en brydningstid, hvor klimaforandringer og deres følgevirkninger udfordrer vores eksistens. Vi har gennemlevet en global pandemi og lever nu med krig i Europa og i Mellemøsten. Gamle brændpunkter blusser op, vi oplever både energikrise og inflation, og hvad gør det ved os? Kunsten er verdens spejl, og i udstillingen viser otte kunstnere en vej mod det bæredygtige, enkle, personlige og håndgribelige som kontrast til det digitale, det komplekse og det masseproducerede. Det kommer i udstillingen til udtryk i keramik, tekstil, vævning og maleri, og tematisk i bearbejdningen af de store fortællinger og mytologierne.

Udstillingen viser kunsthåndværksgenrens mangeartede formsprog blandt yngre kunstnere i Danmark og sætter museets samling af kunsthåndværk i perspektiv.

Følgende kunstnere er repræsenteret på udstillingen: Anna Fuglsang Houkjær, Anna Stahn, Asger Harbou Gjerdevik, Frederik Næblerød, Ihsan Saad Ihsan Tahir, Klara Lilja, Maria Zahle og Olivia Rode Hvass.

For tre af Skovgaard Museets kunstnere: Susette, Niels og Joakim Skovgaard blev et fælles arbejde med keramikken i slutningen af 1800-tallet en mulighed for at eksperimentere og søge nye og anderledes arbejdsprocesser, og det fik nyskabende resultater til følge.

Museet ønsker at aktualisere dens samling af kunsthåndværk og sætte forskellige aspekter og temaer fra samlingen i perspektiv. Derfor glæder vi os til at udstille værker fra samlingen i samspil med samtidskunstnere, der arbejder med kunsthåndværket i 2024.

Til ferniseringen vil der være åbningstale af kunsthistoriker og kunstkritiker Bente Scavenius, koncert med Blue Lake, der er kunstnernavnet for den amerikanskfødte, københavnske musiker Jason Dungan og et glas vin. Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig. Kunstnerne vil være til stede ved åbningen.

Dette indhold er produceret i samarbejde med et udstillingssted som en del af udstillingstedets Artguide-abonnement hos kunsten.nu.
Kunsten.nus uafhængige redaktion har intet at gøre med indholdet.

Skovgaard Museet

Domkirkestræde 2-4
8800 Viborg

Tirs-søn 11-16

Entré til udstillinger
Under 18: Gratis entré

Kontakt

+45 86623975

HOT HANDS – kunsthåndværk i samtidskunst
3 feb 202420 maj 2024

Del

'HOT HANDS - kunsthåndværk i samtidskunst'

Facebook