Hovedværker fra Den Kongelige Kobberstiksamling
29 nov 201916 aug 2020

Erich Heckel: Liebespaar, 1909-1910. Pressefoto.

Med mere end 240.000 værker er Den Kongelige Kobberstiksamling på SMK Danmarks største samling af papirværker. Den har rod i de danske kongers private samlinger og indeholder værker af en bred vifte af anerkendte kunstnere som Rembrandt van Rijn, Pablo Picasso, Georgia O’Keeffe, Louise Bourgeois, Francisco Goya, Auguste Rodin, Giovanni Battista Piranesi, Erich Heckel og Rosemarie Trockel. Alle værkerne er i dag ejet af Danmarks nationalgalleri, SMK, og er en del af hele landets kunstsamling.

Normalvis opbevares Den Kongelige Kobberstiksamlings værker i SMK’s magasiner, hvorfor de ikke kan ses af museets besøgende. Det skyldes, at papirværker er så skrøbelige, at de ikke kan tåle at hænge fremme permanent. Men nu tilbyder SMK en helt særlig mulighed for at opleve nogle af samlingens mange papirskatte.

I forbindelse med særophængningen, som vises fra 29. november 2019, har samlingens inspektører hentet en række af de allerbedste papirværker frem fra magasinerne. I alt har de håndplukket og udpeget omkring 65 værker fra 1500-tallet og op til i dag, og blandt de udvalgte værker er både pasteller, tegninger, akvareller, collager og fotografier.

I særophængningen kan man blandt andet opleve den dramatiske forskel mellem Albrecht Dürers og Rembrandts fremstilling af Adam og Eva og se Toulouse-Lautrecs intime konfrontation med den kvindelige klovn Mademoiselle Cha-U-Kao. Samtidig kan man få et indblik i, hvordan performancekunst genfortolkes til kunst på papir, som det eksempelvis er tilfældet i fremstillingen af Lene Adler Petersens og Bjørn Nørgaards aktion i 1969, hvor Lene Adler Petersen vandrede nøgen gennem Børsen.

Kilde: SMK Statens Museum for Kunst

SMK - Statens Museum for Kunst

Sølvgade 48-50
1307 København K

Tilgængelighed:
Niveaufri adgang - ja
Handicaptoilet - ja
Gratis for ledsager - ja

Tirs-søn 10-18
Ons 10-20

Entré til udstillinger
Voksen 130 kr.
Under 27 år 95 kr.
Børn under 18 år gratis

Kontakt

+45 3374 8494

Hovedværker fra Den Kongelige Kobberstiksamling
29 nov 201916 aug 2020

Del

'Hovedværker fra Den Kongelige Kobberstiksamling'

Facebook