Det negative rum: Elever fra BGK Esbjerg
27 apr 201629 maj 2016

Bgk – billedkunstnerisk grundkursus fra Esbjerg kulturskole – er en kunstskole for unge, som målrettet søger ind på kunstakademier, arkitektskoler og designskoler. Janus Bygningen har gennem en årrække haft glæde af at give de nye talenter en mulighed for at udstille.

Pressefoto
Pressefoto

Det negative rum
Om årets tema fortæller koordinator Marie Louise Exner bl.a. følgende: ”Slå din næve ind i en klump ler, træk den ud igen og se det negative rum, den efterlader. Det negative rum er det omvendte, det modsatte, sort hvid, hvid sort, en afstøbning, et hul i papiret, mellemrummet imellem to flader, afstanden mellem bladene på træerne. Eller det rum, der opstår, når man sætter et objekt, en skulptur ind i et tomt rum, ikke selve skulpturen men det rum der dannes omkring skulpturen. Det negative rum er over alt, når man fjerner, omkranser, sætter ind, og fylder ud.

Det negative rum er også et sjæleligt rum, et rum hvor man kan gå ind i sig selv, være kritisk i, sørge i, eller bare være modsat i – hvem siger det positive bare er positivt? Bgk har taget titlen med i deres sidste måneders øvelser, overvejelser og arbejder og viser på udstillingen forskellige valg af materialer og udtryk”.

Marie Louise Exner fortæller endvidere, at eleverne har arbejdet med temaet i omkring 4 måneder. Det har de gjort i tekster, lyd, træsnit, skulptur/støbning collage og senest også i granit og gips.

Kilde: Janus Bygningen

JANUS – Vestjyllands Kunstmuseum

Lærkevej 25
6862 Tistrup

tirs-søn 13-16

Entré til udstillinger
Under 18 år: Gratis entré

Kontakt

+45 75299825

Det negative rum: Elever fra BGK Esbjerg
27 apr 201629 maj 2016

Del

'Det negative rum: Elever fra BGK Esbjerg'

Facebook