Det flygtigt fastholdte
26 jan 20201 mar 2020

Årets første udstilling hos SAK Kunstbygning er Det Flygtigt Fastholdte med kunstnerne Nina Kleivan, Frode Gundorf Nielsen, Louise Sparre, Steen Rasmussen, Bruno Kjær og Steffen Tast. Flygtigt og fastholdt kobles ofte sammen med udsagn, som: skrøbelighed og ustabilitet, om en verden i konstant bevægelse, og hvor bevægelsens hastighed ustandselig øges, hvor alt bliver flygtigt.

Nina Kleivan: The Dress.

Udstillingen vil på forskellig vis undersøge det flygtigt fastholdte. Undersøgelsen vil bl.a. omhandle fastholdelsen af erindringens skrøbelige billeder. Den vil indeholde værker, hvor udsagnet bestemmes eller skabes af lys og lyd, der strækker sig ud i tid og rum, men som er svære at bevare. Her vises forgængelighedens mange ansigter bearbejdet i et udvidet felt bl.a. membraner og hinder, hvis natur er at fastholde, afgrænse eller separere forskelligt materiale. Endvidere opleves hvordan f.eks. klædedragter kan ændre et menneske fra ét øjeblik til et andet.

Kilde: SAK Kunstbygning

SAK Kunstbygning

Vestergade 27
5700 Svendborg

Ons-søn 11-16
Tors 11-21

Entré til udstillinger
Under 14 år: gratis entré

Kontakt

+45 62224470

Del

'Det flygtigt fastholdte'

Facebook