Carl Krull: Protagonist
14 jan 202226 feb 2022

Pressefoto.
Carl Krull har om nogen formået at trænge igennem den visuelle lydmur med sin genkendelige signatur-teknik af seismiske streger, hvorfra mere eller mindre abstrakte mennesker gennembryder overfladen. Internationalt har verden, via de sociale medier og igennem timelaps film, fået øjnene op for den danske kunstner.

Nu tager Krull et opgør med sit selvskabte karakteristiske kunstneriske univers og har givet sin blyantsbundede praksis et nyt og mere løbskt omdrejningspunkt. Stregen har sluppet konturen og kredser i stedet omkring et kosmisk objekt. Penslen er langt væk og fingrene fjerner nu maling, som var
lærredet en dugget rude. Et portræt toner frem bestående af løsslupne længdegrader og breddegrader.

De cirkulære baner i den våde maling, blotlægger grænsestrækninger i overfladen på et ansigtet, som var ansigtet en fjern planet scannet af en interstellar sonde. Igen står det færdige værk skulpturelt frem fra det ellers todimensionelle lærred – grænsen mellem skulptur, tegning og maleri er tilsyneladende opløst.

Med Protagonist præsenterer Krull for første gang dette arbejde i en solo-udstilling. De store farverige værker er samlet i ét fællesgreb: portrættet. I sin horisontalitet stirrer ukendte personer tilbage på os og minder os om, at vi alle spiller hovedrollen, når vi ser og fortolker et værk. Vi ser os selv i ”den anden” på lærredet såvel som i virkeligheden. Vi finder os selv i naturen og i mødet med andre mennesker. Vi spejler os i verdenen. Men hvis vi ønsker et virkeligt eventyr, at være mere end en satellit i kredsløb om vores eget ego. Så må vi berøre det ukendte, føle os utrygge, på opdagelse. Overfladen opløst, væk.

Vores kurs er åben, sårbar, i live. Protagonisten er i bevægelse – på vej på en uudgrundelig ny ekspedition…

Kilde: Formation Gallery

Formation Gallery

Gasværksvej 9,
1656 København V

ons-fre 12-18
lør 11-15

lukket 10 juli-2 aug

Kontakt

40 89 42 24

Carl Krull: Protagonist
14 jan 202226 feb 2022

Del

'Carl Krull: Protagonist'

Facebook