Anu Ramdas: Time Traveller
23 mar 202416 jun 2024

Anu Ramdas. Pressefoto: Augustiana Kunsthal & Kunstpark.

Anbefalet under Det skal du se! uge 12.

Betalt indhold

Pressemeddelelse:

Anu Ramdas soloudstilling i Det Hvide Palæ på Augustiana Kunsthal bygger på grundig research og studier af palæets første beboer, prinsesse Louise (1764-1815). Louise var en usædvanlig belæst kvinde, der interesserede sig for matematik, astronomi, filosofi og spiritualitet. På tværs af tid er de samme emner også nærværende for Anu Ramdas, der krydsbestøver sin kunstneriske praksis med et spirituelt arbejde som Clairvoyant vejleder.

Udstillingen består af flere elementer og udtryk – et tableau af objekter i forskellige materialer, farver og størrelsesforhold. Kunstneren selv kalder det et futuristisk univers, hvor indisk mystik møder europæisk modernisme. Centralt i projektet står en miniature model af planeten Uranus, der på samme tid også kan minde om en forstørret “krystal kugle”, der opfordrer beskueren til at “se” på fortiden, nutiden og fremtiden.

I en tid hvor krig, naturkatastrofer og køns politik sætter dagsorden ønsker Anu Ramdas gennem sin kunst at fremme en mere holistisk tilgang til vores klode, medarter og medmennesker. Det er der i den grad brug for.

Om kunstneren
Anu Ramdas (f. 1980 Sønderborg) er uddannet billedkunstner og clairvoyant. Hun har en MFA fra Det Kgl. Danske Kunstakademi suppleret med studier ved kunstakademier i Beijing og Malmø. Anu Ramdas er født og opvokset i Sønderborg og har indiske rødder. Som ung havde hun sin gang i Augustenborg, hvor hun var ansat på byens psykiatriske hospital, i øvrigt samme sted, hvor hendes mor virkede som sygeplejerske i mere end 30 år.

Dette indhold er produceret i samarbejde med et udstillingssted som en del af udstillingstedets Artguide-abonnement hos kunsten.nu.
Kunsten.nus uafhængige redaktion har intet at gøre med indholdet.

Augustiana Kunsthal & Kunstpark

Palævej 10-14, 6440 Augustenborg

Tirs-søn 12-16

Fri entré.

Kontakt

21 62 44 52

Anu Ramdas: Time Traveller
23 mar 202416 jun 2024

Del

'Anu Ramdas: Time Traveller'

Facebook