Anna Bak: Through the impact of time my scars will show
9 okt 202021 nov 2020

Udstillingen består af nye produktioner af skulpturelle værker og tekstilcollager, der sætter et tematisk fokus på tanker om arv og miljø, processer og aftryk. Angiveligt heler tiden alle sår, men de forsvinder ikke helt. Der vil altid forblive et ar – et mærke efter, hvad der er sket og et spor af vores hud og vævs helingsproces. Som tiden går, forøges mærkerne på vores krop; rynker vil begynde at vise sig, hudceller ændres, hårpigmenter reduceres. Ingen ved nøjagtigt hvordan og hvorfor, vores krop ændrer sig, når vi bliver ældre. Nogle teorier hævder, at aldring skyldes skader fra ultraviolet lys over tid, slid på kroppen eller biprodukter af vores stofskifte. Andre teorier ser aldring som en forudbestemt proces styret af vores gener.

Anna Bak. Pressefoto.

Tid, proces og naturvidenskabelige undersøgelser er tilbagevendende temaer i Anna Baks kunstneriske praksis. Gennem sit arbejde udforsker Bak ofte menneskers konfliktfyldte eller ambivalente møder med naturen. Hendes værker indeholder ofte en eksistentiel melankoli eller trøstesløshed, og Through the impact of time my scars will show er ingen undtagelse.

I 2018 tilbragte Anna Bak 30 dage isoleret i en svensk skov som et personligt eksperiment og en undersøgelse af billedet af den kunstneriske arketype, som trækker sig tilbage til naturen for opnå en særlig selvindsigt og
inspiration. I begyndelsen af de 30 dage begravede hun to stykker stof i skoven. Det ene blev efterladt der i samme varighed som hendes eget ophold på stedet, og det andet blev efterladt i et helt år for senere at blive gravet op i sommeren 2019. Disse stykker stof med deres jordslåede skjolder og opløste fibre fascinerede hende til at eksperimentere mere og undersøge de aftryk, der opstår i processen, når stof blandet med organiske materialer bliver efterladt i forskellige intervaller. Denne interesse har indledt de værker, der præsenteres i denne udstilling.

Udarbejdet under komplekse omstændigheder mellem det kontrollerede og det ukontrollerbare, det medfødte og det opnåede, det originale og det supplerede, kommenterer værkerne på vores egen menneskelige eksistens – levetid, indtryk og handlinger, der efterlader spor i os, og former os til dem, vi er. Som sådan henleder værkerne med deres udformning og titler tankerne hen på spørgsmål om arv og miljø, hvad der er os givet på forhånd, og hvad vi selv er ansvarlige for, herunder også de handlinger og omstændigheder, der kan være ødelæggende og arre os for livet.

Kilde: Marie Kirkegaard Gallery

Marie Kirkegaard Gallery

Holbergsgade 17C
København K

Tir-fre 12-18
Lør 12-15

2.-27. juli kun åbent efter aftale

Gratis entré

Kontakt

+45 2012 3053

Anna Bak: Through the impact of time my scars will show
9 okt 202021 nov 2020

Del

'Anna Bak: Through the impact of time my scars will show'

Facebook