Andreas Schulenburg: Together But Still Alone
6 sep 201924 nov 2019

Andreas Schulenburg: Pingviner på ferie der har lagt nogle for store æg, 2018. Pressefoto.

Viborg Kunsthal lægger i efteråret hus til den hidtil største udstilling med nye og nyere værker af billedkunstner Andreas Schulenburg. Udstillingen Together but still alone vil blive vist i kunsthallens hovedfløj.

På udstillingens præsenterer Andreas Schulenburg forskellige medier i de seks udstillingsrum; filtskulpturer, filtbilleder, akvareltegninger, keramik, animationsvideo og kalkmalerier på støbte gips plader. Udstillingen præsenterer således den mangfoldighed, der er i kunstnerens værkproduktion, ligesom de paradoksale sammenhænge der ofte er indbygget i hans værker understreges. Schulenburgs sorte humor, samt umiddelbare og legende billedsprog, giver spillerum til en samfundsmæssig eller politisk ukorrekt tone, som konfronterer os med vores adfærd og de strukturer vi kender til og er opdraget med.

Schulenburgs kunst er billeder på menneskets personlige og samfundsmæssige adfærd. Med en stor portion humor udfolder han en samfundskritik, der ikke er fordømmende, men snarere undrende og nysgerrig. I sit billedsprog leger han med komiske sammenhænge og påpeger det absurde og ulogiske. Titelværket til
udstillingen Together but still alone opfordrer således – i blød filt – til ikke hovedløst at fordybe sig i skærmens verden og de sociale medier. På trods af tilbuddet om fællesskaber ender man måske med at være ensom?

Med sine skulpturer og genstande stræber Andreas Schulenburg efter at ændre vores sædvanlige opfattelse af tingens logik. Modsætningerne mellem materialernes appellerende udtryk og den gennemgående samfundskritiske tråd er tydelige, og netop kontrasterne er væsentlige i værkerne.

Kilde: Viborg Kunsthal

Viborg Kunsthal

Riddergade 8
8800 Viborg

Tirs-søn 11-17
Tors 11-20 (gratis ml 17-20)

Entré til udstillinger
Under 18 år: gratis entré

Kontakt

+45 87873221

Andreas Schulenburg: Together But Still Alone
6 sep 201924 nov 2019

Del

'Andreas Schulenburg: Together But Still Alone'

Facebook