Alting Flyder: Bente Skjøttgaard og Anne Damgaard
21 jan 202226 feb 2022

Udstillingen Alting Flyder (Heraklit 540-480 f. Kr.) rummer en sanselig og dramatisk totaloplevelse af lys, lyd, hængende gevandter og svajende former.

Anne Damgaard. Foto: Ole Akhøj.

Keramiker Bente Skjøttgaards og beklædningsdesigner Anne Damgaards karaktermæssigt meget forskellige værker vises i et tæt samspil bundet sammen af et fælles undervandstema, som folder sig ud i flydende former og farver. Bente Skjøttgaards store keramiske naturabstraktioner har referencer til gopler og andre marine arter fanget i glidende bevægelse, mens Anne Damgaards skulpturelle tekstilkonstruktioner inkluderer transparente materialer og tang samt eksperimenter med fotografiske skyggebilleder, som danner en flimrende fornemmelse af lys under vand.

De to kunstneres samarbejde er opstået ud fra en fælles kunstnerisk tilgang: en eksperimenterende lethed. Begge arbejder med klare formelle modsætningsforhold som tyngde og lethed, stram struktur over for det opløste og diffuse. Men de udfordrer også på hver sin måde forholdet mellem spontanitet og kontrol og giver plads til, at tilfældet involveres som en væsentlig faktor. Anne Damgaard tager udgangspunkt i geometriske grundformer, der skæres ud i florlette tekstiler, som herefter draperes og falder i bevægelige linjespil, mens Bente Skjøttgaard slipper lidt af kontrollen under brændingen til de høje temperaturer og lader tyngdekraften og glasurernes flydeevne indgå som medspillere.

Kilde: Peach Corner

PEACH CORNER

Howitzvej 67 A, st.
2000 Frederiksberg
Danmark

Ons-fre 13-18
Lør 11-15

Wed-Fri 13-18
Sat 11-15

Kontakt

+45 49 40 02 08

Alting Flyder: Bente Skjøttgaard og Anne Damgaard
21 jan 202226 feb 2022

Del

'Alting Flyder: Bente Skjøttgaard og Anne Damgaard'

Facebook